Efter et par måneder, hvor jeg har haft travlt med at promovere Min mund er lukket, er jeg igen listet ned i hytten i haven, hvor jeg sidder, når jeg skriver. Der har været langt mellem mine besøg i år, og jeg skal gerne indrømme, at dette blogindlæg er en af de nok så berømte overspringshandlinger. Det tager ganske enkelt tid at genetablere rutinerne og omstille sig fra det udadvendte til det indadvendte.
For at kickstarte (eller udskyde?) processen tog jeg i sidste uge på kursus i London for at høre filmmanden Robert McKees bud på, hvordan man skruer en god historie sammen, og mandag aften vendte jeg hjem med masser af inspiration, 50 sider noter og en vag fornemmelse af, at jeg må prøve at glemme alt, hvad han sagde, inden jeg skriver så meget som en stavelse.
Selvfølgelig er det at skrive også et håndværk, der skal læres, men det er en balancegang, hvor det gælder om at undgå, at redskaberne og de analytiske metoder jager fantasien på flugt. For nogle år siden forsøgte jeg at anvende en model, der hedder Snowflake, hvor man gennem en række forskellige steps udvikler en meget detaljeret drejebog for sin bog, og det var en sjov proces, men da jeg sad med mit excel-ark, hvor hver eneste begivenhed i romanen var beskrevet, og skulle skrive den første scene, tænkte jeg: ”Det gider jeg simpelthen ikke!”.
Heldigvis tilbyder McKee ikke en matematisk formel på succes, men først og fremmest en værktøjskasse, man kan bruge, når noget ikke fungerer, og så satte han en masse tanker i gang om den helt indledende del af processen, som jeg allerede har brugt i forhold til min tredje krimi.
Den kommer (måske) til at hedde Over stregen, og i morgen, når jeg har fulgt min niece i skole, været til yoga og sat en vask over, vil jeg helt sikkert gå ned i hytten og begynde at skrive …
5 kommentarer til “Kunst eller håndværk?”
Kan så godt følge dig – gider som regel heller ikke når det kommer til stykket og jeg meget analytisk har sat en historie op. Det er jo det som er det smukke ved at skrive, at det åbenbarer sig for en undervejs 🙂
Kan godt lide din beskrivelse af sværheden i at vende sig til den indadvendte skriveprocess, når man har været udadvendt i en periode. Lyder skønt med en skrivehytte!
Desværre må jeg også give Robert McKee ret i, at den mindre styrede tilgang til skrivningen giver en masse ekstra arbejde, og når jeg ser tilbage på de ting, jeg har skrevet ind til nu, kan jeg godt se, at jeg bruger mere og mere tid på forberedelse og tilsvarende mindre tid på redigering og omskrivning, så målet må vist være at finde en god balance.
Kh. Eva
Ha ha, hvor godt Eva, godt at høre fra dig igen. Det tegner allerede godt for din næste bog :).
Jeg har gode hilsner med fra min far som er garvet krimilæser. Han slugte begge dine to første bøger med appetit. Han kan godt lide at du har en anden vinkel på og at den er mere psykologisk end andre. Han ville selv have skrevet til dig, men havde ikke din mail.
GOD VIND kære Eva <3
Kære Threin
Vil du ikke hilse din far og sige tak?
Ros er et af mine favoritmidler til bekæmpelse af overspringshandlinger 🙂
Kære Eva. Det kan du tro, jeg skal gøre 🙂