Nu i Norge

I efteråret fik jeg en mail fra en forfatterkollega, som gjorde mig opmærksom på, at det litterære tidsskrift Bokvennen afholdt en nordisk kriminovellekonkurrence. Det lød ikke som noget for mig, men mailen kom, lige inden jeg drog til bogmesse i Göteborg, og da jeg kørte op gennem Sydsverige, hvor en efterårsstorm havde kastet om sig med kæmpestore graner, som var det tændstikker, begyndte der at dukke små bidder af tekst op, som ikke havde noget at gøre med Min mund er lukket. Da jeg nåede frem til hotellet, skrev jeg dette i min notesbog:

”Det blæste allerede voldsomt, da han dukkede op i svinget. Måske var det derfor, han havde beholdt styrthjelmen på, selvom han gik ved siden af motorcyklen?

Christina stod ved brændeskuret og betragtede ham. Selv på denne afstand kunne hun se, at alt ved ham var en smule skramlet, og det var præcis det, der fik hende til at ønske, at hun bare kunne sætte sig op på den store motorcykel, lægge armene omkring manden i lædertøjet og forsvinde fra dette sted.

Længslen passerede så hurtigt, at hun knap bemærkede den, og tilbage var kun en let uro, der fik hende til at forlade skuret med en halvt fuld brændekurv.”

For nu at gøre en lang historie kort, blev dette indledningen til novellen Den fremmede, som jeg sendte af sted lige inden Nytår. Den vandt ikke, men den var blandt de 13 noveller, juryen valgte til udgivelse i en antologi, og i går kom mine to kopier af Et mord for lite med posten ☺

Jeg havde egentlig glædet mig til at se mit eget navn i en norsk bog, men desværre har Bokvennen (som så mange andre) fået den fikse idé, at jeg hedder Marie i stedet for Maria, så den oplevelse har jeg stadig til gode …