Astas stemme

Når jeg skriver, har hver karakter sin egen stemme indeni mit hoved. Det er ikke noget, jeg kan fremtvinge, men det kommer lige stå stille og roligt hen ad vejen, og ofte må jeg gå tilbage og gennemskrive den første del af teksten, fordi den er blevet til, inden karakteren rigtig var dannet.

Da ”Én gang morder” udkom, lavede jeg en fin lydbogsaftale med Biblioteksmedier, hvor de stod for indlæsningen, og de valgte at lade Tobias Hertz lægge stemme til. Det var en mærkelig oplevelse at høre mine egne ord blive læst op af en anden, men han gjorde det helt perfekt. Intonationen, tonelejet, ja alting, lød præcis, som jeg havde forestillet mig det.

Med sin kvindelige hovedperson, Asta, har ”Min mund er lukket” en anden grundtone end “Èn gang morder”, og efter lidt overvejelser besluttede jeg mig for at prøve at indlæse lydbogen selv, så i onsdags mødte jeg op i Dicentias studie i Valby, hvor de heldigvis mente, at min stemme egnede sig fint til oplæsning. Jeg indlæste de første 87 sider, og da vi lukkede for dagens optagelser, lovede jeg mig selv, at jeg fremover vil læse mine tekster højt, inden de bliver udgivet.

Teksten bliver en helt anden, når man hører den i stedet for at læse den. Jeg er faldet over et par fejl (en karakter, der skifter navn undervejs og den slags småting …), men det vigtigste er, at det bliver SÅ tydeligt, hvornår en sætning er for knudret, og hvornår teksten bare flyder godt. Bortset fra Astas kollega, Rasmus, der ind i mellem lyder lidt for meget som Robert, virker det også, som om mine karakterer taler forskelligt; at de hver især har fået deres eget sprog – så det med, at de har deres egen stemme, er måske ikke bare noget, der foregår indeni hovedet på mig.

Jeg glæder mig til at indlæse hele teksten i løbet af den kommende uges tid, og når min kriminovelle har været en tur forbi redaktøren, vil jeg finde et uforstyrret sted, hvor jeg kan læse den højt for mig selv.