Kategorier
Blog En gang morder

Titel: Én gang morder

Så fik min krimi endelig en titel. Indtil nu har jeg kaldt den Som at vende tilbage, men jeg har hele tiden vidst, at det ikke var den endelige titel. Jeg synes, Én gang morder har mere krimi-klang, og uden at afsløre for meget, kan jeg sige, at den passer godt til historien.

Det første, jeg gjorde, da jeg havde besluttet mig for titlen, var at købe domænenavnet engangmorder.dk. Jeg ved ikke, om jeg vil lave en egentlig hjemmeside for bogen, når den udkommer, men jeg vil ikke risikere, at en anden køber det i mellemtiden, og indtil videre vil jeg lave et link her til bloggen.

Mit møde med Nils Bjergvig i går gav mig en meget klarere fornemmelse af, hvordan jeg kan løfte sproget i den sidste gennemskrivning. Nu, hvor jeg er sikker på, at den rent faktisk udkommer, glæder jeg mig til at tage fat på arbejdet – også selvom det bliver svært at slippe min anden roman, En forestilling, som jeg har været rigtig glad for at arbejde med de sidste par måneder.

Efter nytår starter jeg med et indlæg om min briefing til omslagsdesigneren.

Glæde jul og godt nytår 🙂

 

Kategorier
Blog En gang morder

Tjeklisten

I går fik jeg det længe ventede svar fra forlaget, og det er jeg glad for – også selvom det blev et afslag. Der var en masse ros, især til plottet, og så var deres kritikpunkter noget, jeg kan bruge i den sidste gennemskrivning.

I mit indlæg fra i fredags nævnte jeg, at jeg selv havde hyret en redaktør til at hjælpe mig med en større gennemskrivning af manuskriptet. Han hedder Nils Bjervig, og nu, hvor jeg skal udgive den selv, er jeg glad for at have ham som sparringspartner.

Vi skal mødes i morgen, og udover den sidste gennemskrivning skal vi diskutere bogens titel. Den skal på plads nu! Jeg har et par forslag, og jeg håber meget at kunne afsløre den her på bloggen, inden jeg går på juleferie fredag. Jeg har brug for titlen for at kunne briefe den designer, der skal lave omslaget, hvilket er et af de punkter på min tjekliste (se nedenfor), jeg regner med at tage fat på lige efter ferien.

Overordnet tjekliste til udgivelse af ”stadig uden titel”:

  • Sidste gennemskrivning
  • Titel!
  • Bagsidetekst
  • ISBN-nummer
  • Omslag
  • Korrektur
  • Layout
  • Trykning
  • PR, markedsføring og salg
  • Distribution

Og så vil jeg lige slutte med en stor tak til fotograf Jens Peter Engedal, der har givet min blog et mere litterært udseende 🙂

Kategorier
Blog En gang morder

Fra idé til færdig bog

Jeg har i dag truffet den endelige beslutning om at udgive min krimi, og jeg har tænkt mig at blogge om hele processen, så I kan få et indblik i, hvilket arbejde der ligger bag hver eneste dejlige bog, der ender på læserens natbord.

Idéen til min krimi opstod for flere år siden. Jeg havde været en tur i Sverige og sad i bilen på vej hjem, da der pludselig dukkede et billede op: En mand sidder på trappetrinet på bagsiden af mine forældres ødegård i Småland og kigger ud over søen, mens han holder en hvid kuvert i hånden.

Han så ikke glad ud, og jeg kunne ikke lade være med at tænke på, hvad der mon kunne være i den kuvert? Efter at have summet lidt over det, nåede jeg frem til, at kuverten indeholdt et billede af en psykiatrisk patient, som havde taget sit eget liv, mens han var i behandling hos den mand, der finder kuverten tyve år senere.

Jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg skulle skrive en krimi, så i første omgang arbejdede jeg på en historie, der handlede om psykiaterens skyldfølelse over det, der var sket, mens han var turnuskandidat, men historien kørte lidt trægt, og så dukkede en ny tanke op: Hvad nu, hvis den afdøde patient var seriemorder og der skete et nyt mord, som var en tro kopi af hans første mord? En dygtig skrivecoach gav mig et venligt los bagi, og da jeg først overgav mig til krimigenren gik skriveprocessen forholdsvis smertefrit.

For godt to år siden stod jeg så med det, jeg troede, var den færdige bog. Som forlægger overvejede jeg selvfølgelig at udgive bogen selv, men jeg endte med at sende den til et større, dansk forlag, og jeg vil ikke trætte jer med min lidelseshistorie, men blot sige, at mit temperament ikke er kompatibelt med den danske forlagsbranches måde at møde de forfattere, der trods alt er det vigtigste grundlag for deres forretning. Det endte med, at jeg selv hyrede en erfaren redaktør, som inspirerede mig til at skrive historien helt om, så den i dag er væsentligt strammere og mere spændende, og da han læste den igen, var hans melding, at den absolut var udgivelsesværdig 🙂

Jeg har hele tiden været meget splittet i forhold til tanken om at udgive selv. En del af mig ville ønske, at et af de store forlag lå på knæ og sagde, at den her bog var så fantastisk, at de ville trykke den i et førsteoplag på 20.000 eksemplarer. Det er snobben i mig, eller måske nærmere den lille, usikre pige, der gerne vil blåstemples af smagsdommerne, og det var tilsyneladende den del af mig, der sad i førersædet, da jeg valgte at sende den nye version til samme forlag.

Mens jeg ventede – og det gør jeg for så vidt stadig, for efter 3½ måned har de stadig ikke liiige fået læst den – har en anden del af mig fået overtaget. Det er den del, der gerne vil bestemme alting selv; som tror på, at det her er en rigtig god bog, og som er overbevist om, at jeg vil kunne gøre det mindst lige så godt som de støvede, gamle forlæggere – og derfor har jeg nu besluttet mig for at springe ud som indie writer.

Jeg glæder mig til endelig at komme i gang med det arbejde, der skal forvandle mit 281 sider lange word-dokument til en rigtig bog, som andre kan læse, og jeg glæder mig til at dele selve processen med jer, der kommer forbi min blog. Mens jeg kaster mig over den første opgave, som er at finde på en god titel, får I lige en smagsprøve:

Prolog

Kategorier
Blog Skønlitteratur

Bøger under juletræet

Hvert år diskuterer min mand og jeg, hvorvidt der skal være flagguirlander på juletræet eller ej, men vi er helt enige om, at der skal bøger under. Med den mængde udgivelser, der rammer Danmark hver efterår, er det næsten umuligt at vælge, men jeg forsøger altid at nå frem til en shortlist, der kun rummer de bøger, jeg absolut må læse. Den består i år af tre titler:

Grand final i gøglerbranchen

Grand final i gøglerbranchen af Kerstin Ekman

Grand final er en roman om to kvinder, Barbro og Lillemor. Barbro skriver bøger, men er helst fri for offentlighedens opmærksomhed, så hun lader den mere udadvendte og præsentable Lillemor udgive dem i eget navn, og på den konto har Lillemor opnået en anerkendelse, der har sikret hende en plads i det svenske akademi. Deres samarbejde fungerer perfekt i en lang årrække, indtil Barbro skriver en bog, der handler om Lillemors bedrageriske liv.

Ifølge Politikens anmelder, May Schack, er Grand Final ”en skarp satire over hele den litterære institution lige fra akademiets rokokoteater til bogmessernes markedspladser og forlagene, der gør deres forfattere til brands”, og da jeg samtidig opfatter Kerstin Ekman som en af Skandinaviens mest betydende forfattere, er bogen selvskreven på ønskelisten.

 

Himlen over London

Himlen over London af Håkan Nesser

En af mine bedre læseoplevelser i 2012 har været Nessers Ormene på Carmine Street, som er en smuk og melankolsk kærlighedshistorie med et vist spændingselement, og det er grunden til, at Nessers seneste roman er med på ønskelisten. Himlen over London handler om en døende rigmand, der rejser til London i et forsøg på at rydde op i sit liv, og ligesom Grand final er der tale om et værk, der beskæftiger sig med forholdet mellem fiktion og virkelighed. Anmelderne bruger ord som tryllebindende velkomponeret og kalder bogen et hovedværk i Nessers forfatterskab.

Jeg har ikke læst Håkan Nessers første krimiserie om kriminalkommissær Van Veeteren, men serien om Barbarotti, som starter med titlen Menneske uden hund, er efter min mening i en helt egen klasse inden for kriminallitteratur. Nesser har en suveræn evne til at skrive karakterer frem, der er usædvanlige og troværdige på én gang, og hvis historien kræver det, lader han os gerne vente et par hundrede sider på, at seriens gennemgående hovedperson, Gunnar Barbarotti, træder ind på scenen.

 

Tæskeholdet banker på

Tæskeholdet banker på af Jennifer Egan

Nu skal det hele ikke være svensk, så den sidste bog på min shortlist er amerikansk.

Tæskeholdet banker på består af en række indbyrdes forbundne, selvstændige fortællinger om en håndfuld mennesker i New York. Det får mig til at tænke på en anden rigtig god læseoplevelse fra i år, nemlig De ufuldkomne af Tom Rachman, men hvor Rachmans persongalleri blev holdt sammen af en hensygnende, international avis i Rom, cirkler Jennifer Egans roman om en amerikansk pladeselskabsmand og hans kleptomanske sekretær, og jeg fornemmer, at Egan er langt mere eksperimenterende i sin stil end Rachman.

Der bliver brugt ord som ”must read”, en ”ny klassiker” og et ”mesterværk”, så jeg håber meget, at Tæskeholdet kommer til at ligge under mit juletræ i år.

Kategorier
Blog Skønlitteratur

Glæden ved bøger

Hver gang jeg går ind på vores arbejdsværelse, bliver jeg glad ved synet af bogreolen, der fylder hele den ene langvæg fra ende til anden og gulv til loft. Den er godt nok proppet til bristepunktet, og min mand har venligt foreslået, at jeg fjerner en bog, hver gang jeg køber en ny (hvilket har medført at sommerhuset efterhånden er ved at have et helt fint lille bibliotek).

Hvis du også holder af at se på bøger, vil du elske denne film, og hvis du nogensinde har prøvet at tage alle bøgerne ud af din reol for at støve dem af eller ordne dem efter et nyt og snedigere system, vil du vide, hvilket enormt arbejde det må have været for de ansatte i boghandlen, Type Books, at lave den.

God weekend!

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=SKVcQnyEIT8[/youtube]

Kategorier
Blog Skønlitteratur

Halvlæste bøger

Med en udsigt som denne kan man ikke undgå at blive inspireret, men nu, hvor solen er krøbet tilbage i sit vinterhi, vil jeg slukke computeren og forkæle mig selv med en god bog.

Jeg er lige startet på andet bind af Haruki Murakamis 1Q84, som jeg vil vende tilbage til, når jeg er færdig med hele trilogien, men jeg kan allerede nu sige, at det var en stor fejl at læse første bind, inden de to næste udkom. Ventetiden har været lang.

Det krævede ellers en smule overvindelse at kaste mig over 1Q84, for Murakami har hidtil hørt til i den kategori af forfattere, jeg kalder spørgsmålstegn. Det er dem, alle taler om, men som jeg ikke selv bliver grebet af. Jeg har læst Sønden for grænsen og vesten for solen, som var interessant på en lidt distanceret og uvedkommende måde, og så har jeg gjort adskillige forsøg på at komme i gang med Trækopfuglens krønike, men er aldrig nået videre end til side halvtreds.

Der er læsere, der altid læser en bog til ende, men selvom deres disciplin kan virke imponerende, forstår jeg ikke helt formålet. At fordybe sig i en bog kræver tid, som de færreste af os har for meget af, og så længe der er tusinder og atter tusinder af bøger, jeg ikke har læst, vil jeg forbeholde mig retten til at arkivere en bog lodret, hvis den ikke fanger mig.

Ind i mellem kan man heldigvis tage fejl, hvilket jeg oplevede med Ernest Hemingways Den gamle mand og havet, som jeg blev tvunget til at læse i gymnasiet. I mange år var jeg sikker på, at det var verdens kedeligste bog, indtil jeg fandt ud af, at Hemingway skrev den, mens han led af en alvorlig skriveblokering. Den store fisk, som den gamle mand forsøger at få trukket i land, er en metafor for den roman, Hemingway ikke kan få skrevet, og da jeg genlæste bogen med dette i tankerne, syntes jeg pludselig, at det var en smuk og tankevækkende beretning.

Skulle du sidde inde med en lignende læsenøgle til Farvel til våbnene, hører jeg gerne fra dig, for den har efterhånden ligget temmelig længe i bunken med halvlæste bøger.

Kategorier
Blog En forestilling

En begyndelse

Jeg er taget til Sverige for at skrive. Sneen falder smukt og uhæmmet, truer med at spærre mig inde, og i fraværet af de sædvanlige overspringshandlinger har jeg besluttet, at det er en fin dag at starte min blog.

Den kommer til at handle om bøger; både dem jeg skriver og dem jeg læser, og da jeg burde skrive på min roman, En forestilling, er det vel kun passende, at den i det mindste er emnet for dagens indlæg.

Handlingen kort:

Den anerkendte teaterinstruktør Andreas Hammers bankkonto ømmer sig stadig efter det seneste skilsmisseforlig, da en brand på Dramaten i Stockholm efterlader ham med et stort hul i kalenderen. Skuespillerinden Signe Dragsholm har medvirket i en stribe film, men siden hun meldte en instruktør for sexchikane, har hun været blacklistet i filmbranchen, og efter tre år som pædagogmedhjælper i en børnehave, mener hendes agent, at hun skal give teatret en chance.

Det ligner held i uheld for dem begge, da instruktøren på et mellemstort københavnsk teater må sygemelde sig midt under prøverne. Andreas springer til, hyrer Signe til hovedrollen og forelsker sig både i hende og i stykket, men da han opdager, at teatret har lokket ham til at underskrive en kontrakt, der tager højde for hans ry som hensynsløs kvindebedårer, sætter han alt ind på at forvandle forestillingen til en fiasko.

De første halvtreds sider skrev jeg næsten i én køre, men så blev behovet for at researche for påtrængende, og den sidste måneds tid har jeg brugt på at finde ud af, hvordan tingene foregår på et teater. Jeg har læst interviews med teaterinstruktører og fagbøger om skuespil, talt med Foreningen af Sceneinstruktører, en agent og en scenograf, og været til foredrag med dramatikeren Line Knutzon, og så har jeg taget timer hos en stemmecoach, fordi Signes stemmeproblemer er en vigtig brik i mit plot. Jeg har selvfølgelig også været i teatret: I sidste uge så jeg Ondt blod på Edison, som er en forestilling, der – blandt meget andet – handler om, hvad teater kan gøre ved mennesker.

Men nu er der ingen vej udenom, og de næste dage håber jeg at komme godt i gang med at skrive. Hvis du har lyst, kan du læse et udkast til et af de første kapitler her. Signe i solen