Kategorier
Blog Skønlitteratur

Bøger under juletræet

Hvert år diskuterer min mand og jeg, hvorvidt der skal være flagguirlander på juletræet eller ej, men vi er helt enige om, at der skal bøger under. Med den mængde udgivelser, der rammer Danmark hver efterår, er det næsten umuligt at vælge, men jeg forsøger altid at nå frem til en shortlist, der kun rummer de bøger, jeg absolut må læse. Den består i år af tre titler:

Grand final i gøglerbranchen

Grand final i gøglerbranchen af Kerstin Ekman

Grand final er en roman om to kvinder, Barbro og Lillemor. Barbro skriver bøger, men er helst fri for offentlighedens opmærksomhed, så hun lader den mere udadvendte og præsentable Lillemor udgive dem i eget navn, og på den konto har Lillemor opnået en anerkendelse, der har sikret hende en plads i det svenske akademi. Deres samarbejde fungerer perfekt i en lang årrække, indtil Barbro skriver en bog, der handler om Lillemors bedrageriske liv.

Ifølge Politikens anmelder, May Schack, er Grand Final ”en skarp satire over hele den litterære institution lige fra akademiets rokokoteater til bogmessernes markedspladser og forlagene, der gør deres forfattere til brands”, og da jeg samtidig opfatter Kerstin Ekman som en af Skandinaviens mest betydende forfattere, er bogen selvskreven på ønskelisten.

 

Himlen over London

Himlen over London af Håkan Nesser

En af mine bedre læseoplevelser i 2012 har været Nessers Ormene på Carmine Street, som er en smuk og melankolsk kærlighedshistorie med et vist spændingselement, og det er grunden til, at Nessers seneste roman er med på ønskelisten. Himlen over London handler om en døende rigmand, der rejser til London i et forsøg på at rydde op i sit liv, og ligesom Grand final er der tale om et værk, der beskæftiger sig med forholdet mellem fiktion og virkelighed. Anmelderne bruger ord som tryllebindende velkomponeret og kalder bogen et hovedværk i Nessers forfatterskab.

Jeg har ikke læst Håkan Nessers første krimiserie om kriminalkommissær Van Veeteren, men serien om Barbarotti, som starter med titlen Menneske uden hund, er efter min mening i en helt egen klasse inden for kriminallitteratur. Nesser har en suveræn evne til at skrive karakterer frem, der er usædvanlige og troværdige på én gang, og hvis historien kræver det, lader han os gerne vente et par hundrede sider på, at seriens gennemgående hovedperson, Gunnar Barbarotti, træder ind på scenen.

 

Tæskeholdet banker på

Tæskeholdet banker på af Jennifer Egan

Nu skal det hele ikke være svensk, så den sidste bog på min shortlist er amerikansk.

Tæskeholdet banker på består af en række indbyrdes forbundne, selvstændige fortællinger om en håndfuld mennesker i New York. Det får mig til at tænke på en anden rigtig god læseoplevelse fra i år, nemlig De ufuldkomne af Tom Rachman, men hvor Rachmans persongalleri blev holdt sammen af en hensygnende, international avis i Rom, cirkler Jennifer Egans roman om en amerikansk pladeselskabsmand og hans kleptomanske sekretær, og jeg fornemmer, at Egan er langt mere eksperimenterende i sin stil end Rachman.

Der bliver brugt ord som ”must read”, en ”ny klassiker” og et ”mesterværk”, så jeg håber meget, at Tæskeholdet kommer til at ligge under mit juletræ i år.

Share Button

5 kommentarer til “Bøger under juletræet”

Fantastisk! Sådan et ønsker jeg mig:-)

Me5nga te4nkve4rda bf6cker, le5ter det som. Jag he5ller helt med dig om att Nesser skruvar ihop sin hirtisoa pe5 Carmine Street lite underligt. Pe5 me5nga se4tt hans spre5kligt be4sta, tycker jag, men me5nga be4ttre historier har han te4nkt ut. I f6vrigt te4nker jag pe5 (ne4r jag le4serditt inle4gg) hur intressant det e4r, det de4r hur man som le4sare ser teman i det man le4ser, och hur bf6ckerna man ve4ljer liksom ff6rvandlas de4rff6r att man le4ser dem ff6re eller efter varandra. Det kan ju vara bf6cker de4r ff6rfattarna inte ens har kunskap om varandras existens, och de4r intertextualiteten se5 att se4ga endast skapas hos le4saren. Se5dana de4r le4skedjor e4r se5e5 oerhf6rt intressanta, tycker jag.Auster kommer jag se4kert att le4sa se5 sme5ningom, Nederland kanske. Det de4r potatisse4llskapet e4r kanske be4ttre e4n vad jag har trott, se5 om den boken kommer i min ve4g se5 kanske jag le4ser (Jag gav den ff6rresten till min sve4gerska i julklapp, och hon gillar nog inte alls den typen av bf6cker som jag ff6rste5r pe5 din beskrivning att det e4r… Jag skulle gett henne Jane Green i ste4llet!)Om man ska ve4lja tycker jag ockse5 att man ska le4sa magasinerade bf6cker. Sannolikheten ff6r att man hittar ne5got bra de4r e4r nog stf6rre e4n bland nykomlingarna. Men allra be4st gillar jag nog en blandning. 15 % je4ttenytt, 15 % lite nyare (dvs fre5n de senaste 5 e5ren), 15 % omle4sningar och resten precis vad som kommer i min ve4g. Typ.

Kære Marian

Du har ret i, at sandsynligheden for at finde noget godt blandt de lidt ældre bøger er større, men jeg har altid haft en forkærlighed for at læse nye bøger. Det er som om de fleste bøger mister noget af deres “friskhed” når de læses ude af den tidsmæssige kontekst, de er skrevet i, og jeg har altid følt, at de store klassikere var noget, jeg burde læse, mere end noget, jeg havde lyst til at læse.

Mvh. Eva

Lukket for kommentarer.