Egentlig burde overskriften på dette indlæg være ”Netværk”, men jeg kan ikke lide det ord. Det minder mig om fabrikker og maskiner, og så betyder det ”smerte” på svensk.
Jeg ved godt, der er folk, der lever af at coache andre mennesker i networking, men jeg får myrekryb, når jeg forestiller mig at angribe kontakten med andre mennesker systematisk og med en bagtanke om at opnå noget. Alligevel kan jeg ikke komme uden om, at der er situationer, hvor det er en stor fordel at tilhøre nogle fællesskaber.
Jeg har selv gjort alt, hvad jeg kan overkomme, for at give min bog en god start, og nu, hvor jeg har et lille pusterum inden udgivelsen på fredag, går jeg rundt og er mere end almindelig glad for at have så mange mennesker i mit liv. Én ting er den interesse og opbakning jeg møder, hver gang jeg taler med nogen om min bog, men jeg bliver altså lidt rørt, når jeg igen og igen oplever, at familie, venner og bekendte selv tager initiativ til at sprede budskabet og på andre måder støtte op om udgivelsen.
Det bliver spændende at se, hvordan ”Én gang morder” bliver modtaget ude i den lidt større verden, men uanset hvordan det går, har jeg allerede nu fået bekræftet, at jeg er omgivet af en masse mennesker, der vil mig det godt. Hvad mere kan man ønske sig?
Kategorier
6 kommentarer til “Fællesskaber”
Jeg er enig. Godt jeg har dig i mit fællessakb
I lige måde, Birgitte.
Jeg har alle 10 tommelfingre vendt opad til på fredag :-).
Tak 🙂
Hej Eva Maria.
Tak for en fantastisk og rigtig god bog ;o)
Jeg læste lidt om Signe..du skriver gribende og indlevende… jeg har slet slet ikke lyst til, at stoppe når jeg først er begyndt.
Jeg glæder mig meget til, at læse det næste fra din hånd.
Venlig hilsen
Pia
Kære Pia
Tusind tak 🙂
Det er virkelig en dejlig følelse endelig at kunne dele noget af det, jeg skriver med andre, og jeg bliver utrolig glad for at få en tilbagemelding som din.
Lige nu skriver jeg både på historien om Signe og på endnu en krimi. Der går jo nok lidt tid, inden de er på gaden, men jeg kan se, at du har tilmeldt sig mit nyhedsbrev, så du automatisk får besked om min næste udgivelse.
Mvh. Eva