Min mund er lukket


 

Egentlig havde jeg forestillet mig, at jeg skulle lave den klassiske seriekrimi med Robert Strand i hovedrollen, men da jeg begyndte at skrive på “Min mund er lukket”, udviklede tingene sig ikke helt som planlagt. En af bipersonerne, den 24-årige sociologistuderende Asta Qvist, blev ved med at dukke op i mit hoved, hver eneste gang jeg skulle starte på en ny scene, og på et tidspunkt tog jeg konsekvensen og gentænkte hele plottet – nu med Asta som hovedperson.

Jeg kan godt lide, at man som læser får lov at lære flere af personerne rigtig godt at kende hen ad vejen, og derfor har jeg besluttet, at hovedpersonen i tredje bind bliver Carl Pedersen, som er Astas chef i “Min mund er lukket”.

Bagsidetekst

Var det ensomhed, der drev en kvindelig oversætter til at tage sit eget liv, eller var der bogstavelig talt nogen, der førte hendes hånd?

En besynderlig post-it på køleskabet, en genbo, der kommer på besøg tidligt om morgenen, og et armbånd, der slet ikke passer til kittelkjolen og de afklippede gummistøvler.

Asta Qvist er overbevist om, at Hannah Lundgreen ikke begik selvmord, og da Robert Strand bliver koblet på sagen, viser det sig, at Asta har haft god grund til at tvivle på politiets konklusioner.
 

Mere om “Min mund er lukket”

Vil du læse et uddrag af bogen? Så klik på nedenstående link
Uddrag af Min mund er lukket

Det sagde pressen om “Min mund er lukket”

Weekendavisen 4. Juli 2014
“Smukt arbejde af den velskrivende Eva Maria Fredensborg.”

Politiken 30. marts 2014
Fængslende læsning for os krimielskere.
En gedigen spændingsroman, der holder læseren engageret og tænkende.

Jyllandsposten 15. marts 2014
Eva Maria Fredensborgs anden krimi byder på fornyelse på detaljeplanet.
Læs anmeldelse

Berlingske 8. marts 2014/
Århus Stiftstidende 9. marts 2014

Den næsten banale sproglige lethed, som ovennævnte bøger lider en smule af, og som er typisk for mange krimier, er hos Eva Maria Fredensborg ommøbleret til en tilstræbt naivitet, der klæder historien.
Læs anmeldelse

Ekstra Bladet 2. marts 2014
Det er bestemt ikke ueffent – ikke mindst fordi Fredensborg skræller løgene nænsomt, når hun skildrer alle de relationer og betændte familietråde, den tavse Asta må forholde sig til.
Nok er det noget fortænkt at placere en stum sociologistuderende blandt drabsefterforskere – men det kommer faktisk til at fungere.

Krimisiden.dk
Det er en pragtfuld krimi vi har fra forfatterens hånd denne gang. Godt plot, gode persontegninger og herligt at Robert Strand er en smule tilbagetrukket. Det giver dejlig plads til den anderledes karakter Asta. Med sine tatoveringer, anderledes livsstil (bor på Christania), og anderledes tilgang til opklaringen af sagen.
Læs anmeldelse

Vildmedkrimi.dk
Min mund er lukket er en krimi uden beskrivelser af rå vold eller blodige detaljer. Og det er en rigtig god en af slagsen. Jeg synes, du skal læse den.
Læs anmeldelse

Magasinet LIV April 2014
Det begynder som en old school-krimi – sagen optrevles bid for bid. Men så er der også moderne elementer: Vi hører om Asta selv, hendes voldelige ekskæreste og depressive mor og hendes problemer med at holde mund. En god debut, der lægger op til en toer. Den skal være velkommen!

Helsingør Dagblad 29. marts 2014
Romanen er herligt blottet for effektjag. Blodet flyder i første kapitel, men det er plottet, der driver handlingen og læseren frem.

Bogpusheren.dk
Der er meget miljø i romanen, som også giver et fint indblik i bogbranchens mange krinkelkroge, og en mystisk og sjælden sygdom, PKU (Føllings syge), som kommer til at spille en vis rolle, er meget godt forklaret. Min mund er lukket er klart bedre en debutromanen En gang morder, men stadig kunne den godt være strammet lidt flere steder.
Læs anmeldelse

Villabyerne
Eva Maria Fredensborg formår at holde fokus og undlade store beskrivelser af irrelevante betragtninger. Som læser er man med hele vejen, og med et vellykket og velbeskrevet persongalleri er den ikke kun medrivende. Den er ganske enkelt svær at slippe.
Læs anmeldelse

Krimi-cirklen.dk
… debuterede sidste år med Én Gang Morder. Og den tog både læserne og anmelderne med storm her i blandt undertegnede. 
Nu er den næste at finde på boghandlernes boghylder. Og den kan man roligt rive ned af hylden.
Læs anmeldelse

Radio Update
Ny krimi af Eva Maria Fredensborg – her mødes sociologi, kriminalteknik og menneskeforståelse.
Hør udsendelse

God-bog.dk
Bogen er et godt bekendtskab, den er velskrevet, og plottet er spændende og fængslende. Herligt at Fredensborg har valgt ikke at lukke sin mund men at give dette og et næste bind til os.
Læs anmeldelse

Alt for Damerne uge 9

“Hvis du var glad for forgængeren, er der masser af gode grunde til at læse opfølgeren.”

Litteratursiden.dk
Bogen må karakteriseres som en psykologisk krimi, og det psykologiske i bogen er bestemt i orden.
Læs anmeldelse

Radio 24syv
Hvordan kommer man som såkaldt selvudgivende forfatter på bestsellerlisten?
Hør interview her.


Køb bogen

Hvis du er blevet fristet, kan Min mund er lukket blandt andet købes her:
Papirbog
Ebog
Lydbog