Kategorier
Blog I blinde

Navneforviklinger

Jeg har altid syntes, det var en smule besværligt med alle de navne, der går til på en hel roman. De skal både passe til karakteren og samtidig være unikke, men jeg har desværre en tendens til at bruge de samme navne igen og igen, eller – endnu værre – utilsigtet at bruge navne på virkelige personer, og derfor ender jeg som regel med at skrive et første udkast, der er fyldt med xx’er, som gør det ud for karakterer, jeg knap selv kan hitte rundt i.

Derfor syntes jeg selv, det var ret smart, da jeg spurgte gæsterne på Krimimessen i Horsens, om de havde lyst til at lægge navn til en karakter i min næste krimi. Det var der overraskende mange, der gerne ville, så jeg kom hjem med en liste på 150 navne, jeg bare kunne vælge og vrage mellem. Ultimativ luksus.

Desværre måtte jeg ret hurtigt konstatere, at det var nogle ”demografiske uoverensstemmelser” mellem karaktererne i bogen og det udsnit af befolkningen, der tager til Krimimesse. Offeret i I blinde er en treogtyve-årig superligaspiller, og hans omgangskreds består mestendels af unge mænd, der jo ikke så godt kan hedde Inger, Mona eller Laila, men desværre var højest en femtedel af navnene på min liste mænd, og de fleste havde navne som Thorkild, Jørn og Hans-Erik, hvilket vist ikke var de mest populære blandt forældre i 90’erne.

Den næste komplikation opstod, da jeg rent faktisk begyndte at bruge navnene, eller rettere da jeg begyndte at beskrive de karakterer, der skulle bære dem. Jeg aner jo ikke, hvordan disse mennesker ser ud i virkeligheden, så beskrivelserne kan ikke være andet end opdigtede, men kan man skrive om en rigtig, levende læser, at han eller hun har hængende mundvige eller stikkende øjne? Jeg kunne ikke, og en overgang var min historie udelukkende befolket af smukke, kloge og sympatiske karakterer, men det holder selvfølgelig heller ikke, så jeg skruede lidt op for realismen, og her til morgen har jeg skrevet ud til alle de mennesker, hvis navne jeg bruger, og understreget, at beskrivelserne af ”deres” karakter alene udspringer af min fantasi.

Så håber jeg ikke, at der er alt for mange, der springer fra, så jeg skal sidde og omdøbe halvdelen af karaktererne lige inden manuskriptet skal til korrekturlæseren.

Share Button

4 kommentarer til “Navneforviklinger”

Tja, jeg har brugt medlemslisten til et københavns købmandsgilde i slutningen af 1400-årene. Ægte navne, ingen (håber jeg og det er endnu ikke sket) der kommer og brokker sig.

Jeg kan godt forstå at folk gerne vil være med til at navngive dine karakterer, jeg ville skam også gerne have doneret mit navn, det er både sjovt og i mine øjne en ære uanset karakteren så har kalkunkinder eller stikkende øjne :).

Rigtig god tur til Skodsborg, hvor du vil være i dit rette element blandt Danmarks upcomings, ja faktisk er du ved at grundlægge dit forfatterrige, allerede, det er en vild tanke, men du styrer så sikkert og hurtigt frem mod et navn, folk snart bare kender og regner med, også uden for krimikredse. Imponerende at følge! Ikke for at glemme benene på jorden, men dem har du helt sikkert god kontakt med, for arbejdes skal jo gøres, det sker ikke af sig selv 🙂

Knus her fra Lolland

Kære Threin

Tak!
I de sidste dage er min indbakke blevet oversvømmet med mails, og jeg smiler, når jeg genkender de navne, jeg har siddet og fyldt siderne med i månedsvis 🙂

Knus Eva

Lukket for kommentarer.