Én gang morder (2013)
Det hele startede med et billede. Jeg havde været en tur i Sverige og sad i bilen på vej hjem, da der pludselig dukkede et billede op i mit hoved:
En mand sidder på trappetrinet på bagsiden af mine forældres ødegård i Småland og kigger ud over søen, mens han holder en hvid kuvert i hånden. Han så ikke glad ud, og jeg kunne ikke lade være med at tænke på, hvad der mon kunne være i den kuvert?
Det spørgsmål resulterede i en krimi på 350 sider, som nu også er udkommet i Italien og Tyskland.
WEEKENDAVISEN
“Et utal af svenske forfattere har forsøgt at skrive indbringende hjemstavnskrimier uden at gøre det bare halvt så godt som Eva Maria Fredensborg”
En dansk psykiater kommer til Småland for at undervise på et sommerkursus, men da han vågner næste morgen, ligger der en hvid kuvert på dørtrinnet til den lejede ødegård. Den indeholder et fotografi af en seriemorder, der tog sit eget liv, mens han var i behandling hos psykiateren tyve år tidligere. Næste morgen findes en kvinde myrdet.Det, der ligner en drømmesag for den danske profiler, Robert Strand, udvikler sig hurtigt til et mareridt, da det viser sig, at han kun har fem dage til at forhindre, at seriemorderens copy cat slår til igen.
Min mund er lukket (2014)
Egentlig havde jeg forestillet mig, at jeg skulle lave den klassiske seriekrimi med Robert Strand i hovedrollen, men da jeg begyndte at skrive på “Min mund er lukket”, udviklede tingene sig ikke helt som planlagt. En af bipersonerne, den 24-årige sociologistuderende Asta Qvist, blev ved med at dukke op i mit hoved, hver eneste gang jeg skulle starte på en ny scene, og på et tidspunkt tog jeg konsekvensen og gentænkte hele plottet – nu med Asta som hovedperson. Jeg kunne godt lide, at man som læser fik lov at lære flere af personerne rigtig godt at kende hen ad vejen, og derfor besluttede jeg ret hurtigt, at hovedpersonen i tredje bind skulle være Carl Pedersen, som er Astas chef i “Min mund er lukket”.
WEEKENDAVISEN
“Smukt arbejde af den velskrivende Eva Maria Fredensborg.”
Var det ensomhed, der drev en kvindelig oversætter til at tage sit eget liv, eller var der bogstavelig talt nogen, der førte hendes hånd? En besynderlig post-it på køleskabet, en genbo, der kommer på besøg tidligt om morgenen, og et armbånd, der slet ikke passer til kittelkjolen og de afklippede gummistøvler. Asta Qvist er overbevist om, at Hannah Lundgreen ikke begik selvmord, og da Robert Strand bliver koblet på sagen, viser det sig, at Asta har haft god grund til at tvivle på politiets konklusioner.
I blinde (2015)
Med I blinde satte jeg sidste punktum i min mineserie om Robert Strand, Asta Qvist og Carl Pedersen, og denne gang var det Carl Pedersen, der fik lov at være i centrum. Jeg ved, at flere læsere fandt ham temmelig irriterende i Min mund er lukket, men selv fornemmede jeg helt fra starten, at han havde meget mere at byde på som karakter, og det var en fornøjelse at udstyre ham med lidt mere baggrundshistorie og dybde.
INFORMATION
“Intrigen er skruet fermt sammen, men bogens virkelige styrke er skildringen af politifolkenes evner til at bruge indersiden af hovedet og forfatterens blik for de psykologiske mekanismer, der driver os.”
Politikommissær Carl Pedersen kæmper for at forlige sig med sin kones død, og da han opdager, at offeret i en drabssag er en af hans søns barndomskammerater, lyver han for ikke at blive sat af sagen. Allerede her burde den ellers rationelle efterforsker vide, at han er gået for langt, men noget i sagen om drabet på Daniel Kofoed sender Carls moralske kompas ud af kurs. Sammen med profileringsekspert Robert Strand og sociolog Asta Qvist får han til opgave at indkredse gerningsmandens motiv i en sag, der fører teamet dybt ind i det københavnske hash- og bandemiljø og helt om bag kulisserne i Superligaen.
Vil du have besked, når min næste bog udkommer?
Jeg skriver ikke ud i tide og utide – kun ved nye udgivelser.