Selvom Felix og jeg har været tilbage i Skrivehytten nogle uger nu, har jeg ikke skrevet så meget som ét ord på min roman, og det er Storytels skyld.
Lige inden ferien læste jeg nemlig, at lydbogstjenesten havde udskrevet en konkurrence, hvor de efterlyste oplæg til originale serier, skrevet direkte til lydbogsformatet. Deltagerne skulle indsende 1. episode og en kort synopsis på de efterfølgende ni episoder senest 31. august.
Det lød slet ikke som noget for mig.
Jeg hader at konkurrere (mod andre end mig selv), jeg bryder mig slet ikke om at skrive med en deadline, og jeg er virkelig, virkelig dårlig til at plotte en bog på forhånd (og så på mindre end 5 sider!).
Men hjernen holder jo ikke fri, bare fordi man går på ferie, og da vi vendte hjem, besluttede jeg mig for at bruge de tre uger frem til fristen på at se, hvor langt jeg kunne nå.
Hold nu op, hvor har det været sjovt og berigende.
Føljetonformen er som en bastant betonvæg, der tvinger forfatteren ind i snærende rammer, som så selvfølgelig viser sig at sætte fantasien fri på nye måder, men lydformatet har også givet mig et par aha-oplevelser, og hvis jeg havde haft tid til at starte helt fra scratch, ville jeg have forsøgt at skabe en moderne udgave af lejrbålsstemning, sådan lidt á la ”Nu vil jeg fortælle om dengang jeg …”
I stedet hev jeg fat i en flygtig idé, der opstod, mens jeg skrev på ”I blinde”, og det er nu endt som (konturerne af) en krimi med arbejdstitlen ”Skyggerne”.
Den handler om … Nej, det kan jeg altså ikke beskrive på mindre end på fem sider, men jeg kan afsløre, at Robert Strand har en Special Guest Appearance, og at hovedpersonen, Fritz, er en gnaven kværulant, som jeg allerede er kommet til at holde af.
I går røg det af sted, og nu går jeg så her og siger til mig selv, at jeg godt kan tabe uden at gå i selvsving. Det er ikke sandt. Jeg bliver helt vildt skuffet, hvis jeg ikke vinder, og min eneste trøst vil være, at arbejdet ikke er spildt.
”Skyggerne” skal helt klart skrives – når jeg lige er færdig med min roman og med en anden idé, der endnu ikke har besluttet sig for, om den vil være en bog eller et filmmanuskript.
6 kommentarer til “Slet ikke noget for mig …”
Hej Eva?
Er stor fan er storytell. Det er der jeg har brugt 5 dage på at hører alle dine bøger. Og hold op du skriver godt! Bliv ved med det? glæder mig til at læse flere af dine bøger?
Kære Linda
Tusind tak for din søde besked. Hvor er jeg glad for, at du har nydt bøgerne, og at du tog dig tid til at skrive til mig. Det lunede i går, hvor jeg kæmpede lidt for at komme i gang med skrivningen ovenpå en dejlig lang Påskeferie 🙂
Kh. Eva
Mojn Eva
Har just slugt “En gang morder” på en dejlig regnfuld feriedage. I aften går turen hinsidas og Småland venter utålmodigt på os og nu med nye scenarier. Glæder mig til at få fingre i de to efterfølgere og “Det hvide mørke”. Sidstnævnte har jeg anbefalet til mange sønderjydske lånere. I første omgang på baggrund af anmeldelser og den “geografiske nærhed” men snart med mere tyngde – I presume
Skab dig fortsat vel
Og Skyggerne ?
Mojn Morten
Dejligt at høre, at du har haft en god oplevelse med “Én gang morder”, og at du har været med til at hjælpe “Det hvide mørke” ud i verden.
Jeg vandt faktisk Storytels konkurrence, men da det viste sig, at de gerne ville have flere sæsoner, lagde jeg “Skyggerne” i skuffen og startede forfra med en ny idé, som jeg glæder mig til snart at fortælle lidt mere om her på siden.
Håber, at du og familien nyder Småland – eller som min svenske nabo med rette kalder det: “Paradiset.”
Mvh. Eva
Kære Eva,-jeg er netop blevet færdig med ” Det hvide mørke” en fantastisk bog, som er krybbet helt ind under huden.Tak for den.
Med venlig hilsen Inger
Kære Inger
Tusind tak, fordi du tog dig tid til at skrive til mig. I dag er min første arbejdsdag ovenpå en dejlig, lang ferie, og for mig er det altid lidt af en udfordring at komme i gang igen, så jeg er ekstra glad for rosen 😉
Kh Eva