Kategorier
Blog En gang morder

Små skridt

Jeg kunne sikkert skrive en hel bog om det at redigere, men jeg er ret sikker på, at der ikke er andre end mig, der ville gide at læse den, og derfor har der også været lidt stille her på bloggen de sidste par uger. Jeg er cirka 2/3 gennem bogen, og det skrider pænt frem, men det tager bare meget længere tid, end jeg havde regnet med.

Heldigvis er der sket lidt på omslagsfronten. I første omgang fik jeg fire varianter fra Imperiet, hvor jeg var ret vild med den ene, men syntes, at den mindede lidt for meget om Lars Kepler, Stieg Larsson og Jo Nesbø, fordi baggrunden var hvid, og derfor valgte vi at gå videre med min anden favorit. Lige nu skal jeg tage stilling til typografien, og i dag har jeg lagt tre varianter ud til afstemning på Facebook, og der er kommet mange gode og konstruktive kommentarer, så jeg regner med snart at kunne præsentere den endelige forside til Én gang morder.

Kategorier
Blog En gang morder

Frem med saksen

Jeg er næppe den eneste forfatter, der synes at redigering er en svær størrelse. Det er utroligt, så mange overspringshandlinger, jeg kan opstøve, og jeg tror det handler om, at jeg er bange for, at jeg ikke kan gøre det bedre, end det allerede er. Som regel, når jeg redigerer noget, jeg har skrevet, handler det om at stramme plottet op, men denne gang havde både forlaget og min redaktør, Nils Bjervig, sagt, at plottet var rigtig godt, men at sproget var lidt stift. Stift? Jeg forstod godt, hvad de mente, men jeg var ikke helt så sikker på, hvad jeg skulle gøre ved det.

Da jeg endelig fik sat mig ned og taget hul på det, kunne jeg se, at noget af min modstand handlede om, at jeg hele tiden har været bange for, at bogen ville blive for kort (krimier skal jo helst være sådan nogle tykke nogen, man får hold i nakken af at læse), men jeg kunne godt se, at noget af stivheden kom af kommentarer, der indrammede handlingen, så den ikke fik lov at stå alene, så til sidst lavede jeg en sikkerhedskopi af dokumentet så jeg kunne berolige mig selv med, at teksten stadig var der et sted, hvis jeg fortrød, og så gled det hele pludselig lidt lettere. Udover stivheden i sproget har jeg den målsætning for min redigering, at den skal gøre Robert mere troværdig som karakter, og derfor bruger jeg en del energi på at gå alle hans reaktioner og tanker efter i sømmene.

Jeg mangler stadig meget, men hvis du læste den tekst, jeg lagde ud med indlægget Fra idé til færdig bog, kan du her se, hvordan Kapitel 1 har udviklet sig i gennemskrivningen. Prologen har jeg ikke ændret så meget i, så den lægger jeg ikke ud igen.

Kapitel 1

Kategorier
Blog En gang morder

Indpakningen

Her til morgen har jeg sat Simon Lilholt fra Imperiet i gang med at lave omslaget til Én gang morder.

Jeg vil selvfølgelig gerne have, at forsiden er indbydende og interessant, men det vigtigste er, at den hurtigt signalerer, hvilken genre bogen tilhører, og så skal den også give potentielle læsere en fornemmelse af bogens grundtone eller stemning, allerede inden de vender den og læser bagsideteksten. Det er mange opgaver, der skal løses på meget lidt tid og plads, og derfor har jeg valgt at bruge Imperiet, der har stor erfaring med at lave bogomslag og kender de forskellige virkemidler.

Jeg forventer ikke, at Simon har tid til at læse hele bogen, så det var op til mig at give ham en præcis briefing, hvilket kan være svært – specielt når det er en bog, man selv har skrevet. Noget af det, jeg understregede, var, at det ikke er en femi-krimi, hvor en kvindelig hovedperson går rundt og har dårlig samvittighed overfor børn og mand, mens hun jagter en seriemorder, og derfor skal omslaget ikke ligne noget af Marklund eller Läckberg. Jeg gav ham en liste over forskellige effekter, der indgår i plottet (f.eks. den hvide kuvert, der ligger på psykiaterens dørtrin den første morgen), og så opremsede jeg nogle af de steder, hvor handlingen udspiller sig (Småland, ødegård, vandmølle, psykiatrisk anstalt).

Udover denne mere ”bløde” del af briefingen, havde jeg på forhånd lavet et dokument med alle de oplysninger, der skal med på omslaget: Format, titel, forfatternavn, genre, forlagsnavn, ISBN-nummer samt tekst og foto til bagside og omslagsflapper.

Én gang morder bliver i formatet 140 x 220 mm. Jeg kender ikke det præcise sideantal endnu, men jeg forventer, at det lander omkring 300 sider, og ud fra en beregner på scandinavianbook.dk har jeg regnet mig frem til, at dette, med en papirkvalitet på 100 gr., giver en rygbredde på ca. 2,3 cm.

Da jeg udgiver bogen på mit forlag, Elg & CO., har jeg allerede fået tildelt en række ISBN-numre, så det var bare at gå ind på isbn.dk og taste mit forlagsnummer ind, så returnerede systemet mit næste ledige ISBN-nummer.

Bagsideteksten, som jeg har vendt med min redaktør, Nils Bjervig, bliver:

En dansk psykiater kommer til Småland for at undervise på et sommerkursus, men da han vågner næste morgen, ligger der en hvid kuvert på dørtrinnet til den lejede ødegård. Den indeholder et fotografi af en seriemorder, der tog sit eget liv, mens han var i behandling hos psykiateren tyve år tidligere.

Næste morgen findes en kvinde myrdet.

Det, der ligner en drømmesag for den danske profiler, Robert Strand, udvikler sig hurtigt til et mareridt, da det viser sig, at han kun har fem dage til at forhindre, at seriemorderens copy cat slår til igen.

Nu venter jeg spændt på, at Simon vender tilbage med et udkast, så min krimi kan få et ansigt.

Kategorier
Blog En gang morder

Titel: Én gang morder

Så fik min krimi endelig en titel. Indtil nu har jeg kaldt den Som at vende tilbage, men jeg har hele tiden vidst, at det ikke var den endelige titel. Jeg synes, Én gang morder har mere krimi-klang, og uden at afsløre for meget, kan jeg sige, at den passer godt til historien.

Det første, jeg gjorde, da jeg havde besluttet mig for titlen, var at købe domænenavnet engangmorder.dk. Jeg ved ikke, om jeg vil lave en egentlig hjemmeside for bogen, når den udkommer, men jeg vil ikke risikere, at en anden køber det i mellemtiden, og indtil videre vil jeg lave et link her til bloggen.

Mit møde med Nils Bjergvig i går gav mig en meget klarere fornemmelse af, hvordan jeg kan løfte sproget i den sidste gennemskrivning. Nu, hvor jeg er sikker på, at den rent faktisk udkommer, glæder jeg mig til at tage fat på arbejdet – også selvom det bliver svært at slippe min anden roman, En forestilling, som jeg har været rigtig glad for at arbejde med de sidste par måneder.

Efter nytår starter jeg med et indlæg om min briefing til omslagsdesigneren.

Glæde jul og godt nytår 🙂

 

Kategorier
Blog En gang morder

Tjeklisten

I går fik jeg det længe ventede svar fra forlaget, og det er jeg glad for – også selvom det blev et afslag. Der var en masse ros, især til plottet, og så var deres kritikpunkter noget, jeg kan bruge i den sidste gennemskrivning.

I mit indlæg fra i fredags nævnte jeg, at jeg selv havde hyret en redaktør til at hjælpe mig med en større gennemskrivning af manuskriptet. Han hedder Nils Bjervig, og nu, hvor jeg skal udgive den selv, er jeg glad for at have ham som sparringspartner.

Vi skal mødes i morgen, og udover den sidste gennemskrivning skal vi diskutere bogens titel. Den skal på plads nu! Jeg har et par forslag, og jeg håber meget at kunne afsløre den her på bloggen, inden jeg går på juleferie fredag. Jeg har brug for titlen for at kunne briefe den designer, der skal lave omslaget, hvilket er et af de punkter på min tjekliste (se nedenfor), jeg regner med at tage fat på lige efter ferien.

Overordnet tjekliste til udgivelse af ”stadig uden titel”:

  • Sidste gennemskrivning
  • Titel!
  • Bagsidetekst
  • ISBN-nummer
  • Omslag
  • Korrektur
  • Layout
  • Trykning
  • PR, markedsføring og salg
  • Distribution

Og så vil jeg lige slutte med en stor tak til fotograf Jens Peter Engedal, der har givet min blog et mere litterært udseende 🙂

Kategorier
Blog En gang morder

Fra idé til færdig bog

Jeg har i dag truffet den endelige beslutning om at udgive min krimi, og jeg har tænkt mig at blogge om hele processen, så I kan få et indblik i, hvilket arbejde der ligger bag hver eneste dejlige bog, der ender på læserens natbord.

Idéen til min krimi opstod for flere år siden. Jeg havde været en tur i Sverige og sad i bilen på vej hjem, da der pludselig dukkede et billede op: En mand sidder på trappetrinet på bagsiden af mine forældres ødegård i Småland og kigger ud over søen, mens han holder en hvid kuvert i hånden.

Han så ikke glad ud, og jeg kunne ikke lade være med at tænke på, hvad der mon kunne være i den kuvert? Efter at have summet lidt over det, nåede jeg frem til, at kuverten indeholdt et billede af en psykiatrisk patient, som havde taget sit eget liv, mens han var i behandling hos den mand, der finder kuverten tyve år senere.

Jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg skulle skrive en krimi, så i første omgang arbejdede jeg på en historie, der handlede om psykiaterens skyldfølelse over det, der var sket, mens han var turnuskandidat, men historien kørte lidt trægt, og så dukkede en ny tanke op: Hvad nu, hvis den afdøde patient var seriemorder og der skete et nyt mord, som var en tro kopi af hans første mord? En dygtig skrivecoach gav mig et venligt los bagi, og da jeg først overgav mig til krimigenren gik skriveprocessen forholdsvis smertefrit.

For godt to år siden stod jeg så med det, jeg troede, var den færdige bog. Som forlægger overvejede jeg selvfølgelig at udgive bogen selv, men jeg endte med at sende den til et større, dansk forlag, og jeg vil ikke trætte jer med min lidelseshistorie, men blot sige, at mit temperament ikke er kompatibelt med den danske forlagsbranches måde at møde de forfattere, der trods alt er det vigtigste grundlag for deres forretning. Det endte med, at jeg selv hyrede en erfaren redaktør, som inspirerede mig til at skrive historien helt om, så den i dag er væsentligt strammere og mere spændende, og da han læste den igen, var hans melding, at den absolut var udgivelsesværdig 🙂

Jeg har hele tiden været meget splittet i forhold til tanken om at udgive selv. En del af mig ville ønske, at et af de store forlag lå på knæ og sagde, at den her bog var så fantastisk, at de ville trykke den i et førsteoplag på 20.000 eksemplarer. Det er snobben i mig, eller måske nærmere den lille, usikre pige, der gerne vil blåstemples af smagsdommerne, og det var tilsyneladende den del af mig, der sad i førersædet, da jeg valgte at sende den nye version til samme forlag.

Mens jeg ventede – og det gør jeg for så vidt stadig, for efter 3½ måned har de stadig ikke liiige fået læst den – har en anden del af mig fået overtaget. Det er den del, der gerne vil bestemme alting selv; som tror på, at det her er en rigtig god bog, og som er overbevist om, at jeg vil kunne gøre det mindst lige så godt som de støvede, gamle forlæggere – og derfor har jeg nu besluttet mig for at springe ud som indie writer.

Jeg glæder mig til endelig at komme i gang med det arbejde, der skal forvandle mit 281 sider lange word-dokument til en rigtig bog, som andre kan læse, og jeg glæder mig til at dele selve processen med jer, der kommer forbi min blog. Mens jeg kaster mig over den første opgave, som er at finde på en god titel, får I lige en smagsprøve:

Prolog