Forleden dag sad jeg og hyggede mig med det indledende kapitel til min tredje krimi, da der tikkede en mail ind. Der stod noget i retning af: ”Vi vil gerne udgive din krimi i Italien. Er du interesseret?”.
Så fik jeg ligesom ikke skrevet mere den dag.
Nu har jeg fået tilsendt en kontrakt, og selvom den ikke er underskrevet af begge parter endnu, begynder jeg så småt at tro på, at jeg en dag kommer til at stå med et italiensk eksemplar af “Én gang morder” mellem hænderne. Tænk engang! Marie Andersen, som netop nu er aktuel med oversættelsen af “Tintorettos engel”, har hjulpet mig med at oversætte nogle linjer til ”Min mund er lukket”, og hendes foretrukne bud på en italiensk titel til “Én gang morder” er Assassino resterai, men den kunne også hedde Una volta assassino.
Uanset hvad titlen bliver, er jeg ret sikker på, at det ikke er noget, jeg bliver rig af, men for mig er det et kæmpe skulderklap.
Jeg skriver selvfølgelig først og fremmest dette indlæg, fordi jeg er helt vildt glad og stolt, men det berører også et område, som er lidt problematisk for Indie Writers. Vi har ikke et stort forlag i ryggen, der kan trække på et netværk af udenlandske forlag, som de har brugt årevis på at opbygge en god kontakt til, og der er endnu ikke ret mange selvudgivere, der har tyngde nok til at få en kontrakt med et agentur. Det betyder, at de færreste i dag har mulighed for at udkomme ud over landets grænser, for tanken om at udgive selv på et marked, hvor man ikke bor, taler sproget eller har et netværk, lyder ikke som noget, jeg ville anbefale.
Nu er danske Indie Writers et både stædigt og innovativt folkefærd, og derfor er jeg sikker på, at vi med tiden vil finde en løsning på denne udfordring, men indtil da må vi nok forlade os på heldet.
Som nu den fredag på bogmessen i Göteborg, hvor jeg lod to fremmede mennesker sidde ved mit hårdt tilkæmpede frokostbord, og det endte med at en af dem tilbød at lave en prøveoversættelse og kontakte et par forlag, han havde kontakt til …
Eller som den lørdag formiddag, hvor jeg stod og signerede bøger hos Arnold Busck i Købmagergade, og der pludselig stod en svensk forlægger i butikken, som var i København for at kigge efter danske krimier. Jeg stak ham selvfølgelig et gratis eksemplar af min, og måske hører jeg fra ham en dag …
Eller da en forlægger fra Italien ved et tilfælde stødte på en anmeldelse af “Én gang morder” og endte med at konkludere, at den ville han da gerne bruge tid og penge på at udgive ☺