Kategorier
Blog En gang morder

Små skridt

Jeg kunne sikkert skrive en hel bog om det at redigere, men jeg er ret sikker på, at der ikke er andre end mig, der ville gide at læse den, og derfor har der også været lidt stille her på bloggen de sidste par uger. Jeg er cirka 2/3 gennem bogen, og det skrider pænt frem, men det tager bare meget længere tid, end jeg havde regnet med.

Heldigvis er der sket lidt på omslagsfronten. I første omgang fik jeg fire varianter fra Imperiet, hvor jeg var ret vild med den ene, men syntes, at den mindede lidt for meget om Lars Kepler, Stieg Larsson og Jo Nesbø, fordi baggrunden var hvid, og derfor valgte vi at gå videre med min anden favorit. Lige nu skal jeg tage stilling til typografien, og i dag har jeg lagt tre varianter ud til afstemning på Facebook, og der er kommet mange gode og konstruktive kommentarer, så jeg regner med snart at kunne præsentere den endelige forside til Én gang morder.

Share Button

En kommentar til “Små skridt”

Hej Eva. Helt klart en krimiforside værdig. Jeg har allerede stemt på fb og det blev, nå ja ;). Rigtig god redigeringslyst med resten!

Lukket for kommentarer.