Kategorier
Blog Min mund er lukket

En lille smagsprøve

Her kan du læse et kort uddrag af Min mund er lukket, der udkommer den 21. februar.

Det er fra et postkort, jeg har fået lavet til at lægge ind i Én gang morder, når jeg er ude i boghandlerne og håndsælge min debutkrimi – for det ville jo være ærgerligt, hvis en kunde læste den og ikke straks fik besked om, at der snart kommer en opfølger ☺

Teksten stammer fra en scene, hvor hovedpersonen Asta er hos tatovøren for at få lavet endnu en bid af det smukke tranebillede, der også er på bogens forside.

I dag er smerten næsten ulidelig, og for hvert stik med nålen prøver Asta at sige til sig selv, at det er sådan, syndsforladelse skal føles. Noget for noget. Tusind stik, fordi jeg ikke kan holde min kæft, tusind mere, fordi jeg ikke har besøgt min mor, tusind og atter tusind, fordi jeg ikke kan holde mit løfte til Thomas.
For evigt.
Da de er færdige, siger Dale, at hun skal komme igen torsdag. Der mangler kun en halv fugl, så vil hele hendes ryg være dækket af syndsforladelse.

Share Button

5 kommentarer til “En lille smagsprøve”

Kære Threin

Jeg kan heller ikke selv vente.
Det bliver SÅ dejligt endelig at kunne dele “Min mund er lukket” med andre 🙂

Kh. Eva

Hej Eva
Du er skrevet en rigtig spændende bog, som har stjålet nattesøvn fra mig , på min ferie i Mexico 🙂
Glæder mig til din næste bog !
Venlig hilsen Malene (kræsen krimifreak)

Kære Malene
Tusind tak.
Det er svært at bedømme, om en bog er spændende, når man selv har skrevet den – jeg ved jo ligesom godt, hvem der har gjort det 🙂 – så jeg bliver rigtig glad for alle de tilbagemeldinger, jeg får fra læserne.
Jeg håber, du også vil kunne lide “Min mund er lukket”, som udkommer den 21. februar.
Godt Nytår.
Kh. Eva

Lukket for kommentarer.