Kategorier
Blog Min mund er lukket

En lille smagsprøve

Her kan du læse et kort uddrag af Min mund er lukket, der udkommer den 21. februar.

Det er fra et postkort, jeg har fået lavet til at lægge ind i Én gang morder, når jeg er ude i boghandlerne og håndsælge min debutkrimi – for det ville jo være ærgerligt, hvis en kunde læste den og ikke straks fik besked om, at der snart kommer en opfølger ☺

Teksten stammer fra en scene, hvor hovedpersonen Asta er hos tatovøren for at få lavet endnu en bid af det smukke tranebillede, der også er på bogens forside.

I dag er smerten næsten ulidelig, og for hvert stik med nålen prøver Asta at sige til sig selv, at det er sådan, syndsforladelse skal føles. Noget for noget. Tusind stik, fordi jeg ikke kan holde min kæft, tusind mere, fordi jeg ikke har besøgt min mor, tusind og atter tusind, fordi jeg ikke kan holde mit løfte til Thomas.
For evigt.
Da de er færdige, siger Dale, at hun skal komme igen torsdag. Der mangler kun en halv fugl, så vil hele hendes ryg være dækket af syndsforladelse.

Kategorier
En forestilling

En begyndelse

Jeg er taget til Sverige for at skrive. Sneen falder smukt og uhæmmet, truer med at spærre mig inde, og i fraværet af de sædvanlige overspringshandlinger har jeg besluttet, at det er en fin dag at starte min blog.

Den kommer til at handle om bøger; både dem jeg skriver og dem jeg læser, og da jeg burde skrive på min roman, En forestilling, er det vel kun passende, at den i det mindste er emnet for dagens indlæg.

Handlingen kort:

Den anerkendte teaterinstruktør Andreas Hammers bankkonto ømmer sig stadig efter det seneste skilsmisseforlig, da en brand på Dramaten i Stockholm efterlader ham med et stort hul i kalenderen. Skuespillerinden Signe Dragsholm har medvirket i en stribe film, men siden hun meldte en instruktør for sexchikane, har hun været blacklistet i filmbranchen, og efter tre år som pædagogmedhjælper i en børnehave, mener hendes agent, at hun skal give teatret en chance.

Det ligner held i uheld for dem begge, da instruktøren på et mellemstort københavnsk teater må sygemelde sig midt under prøverne. Andreas springer til, hyrer Signe til hovedrollen og forelsker sig både i hende og i stykket, men da han opdager, at teatret har lokket ham til at underskrive en kontrakt, der tager højde for hans ry som hensynsløs kvindebedårer, sætter han alt ind på at forvandle forestillingen til en fiasko.

De første halvtreds sider skrev jeg næsten i én køre, men så blev behovet for at researche for påtrængende, og den sidste måneds tid har jeg brugt på at finde ud af, hvordan tingene foregår på et teater. Jeg har læst interviews med teaterinstruktører og fagbøger om skuespil, talt med Foreningen af Sceneinstruktører, en agent og en scenograf, og været til foredrag med dramatikeren Line Knutzon, og så har jeg taget timer hos en stemmecoach, fordi Signes stemmeproblemer er en vigtig brik i mit plot. Jeg har selvfølgelig også været i teatret: I sidste uge så jeg Ondt blod på Edison, som er en forestilling, der – blandt meget andet – handler om, hvad teater kan gøre ved mennesker.

Men nu er der ingen vej udenom, og de næste dage håber jeg at komme godt i gang med at skrive. Hvis du har lyst, kan du læse et udkast til et af de første kapitler her. Signe i solen