Noveller

Udover serien om Robert Strand & Co. har jeg skrevet tre kortere tekster, også i krimigenren, som du kan læse mere om her:

Spild af liv

Spild af liv

Jeg skrev Spild af liv i forbindelse med Krimimessen 2014. Den er kun udgivet som e-bog og kan hentes gratis her.

117 sommerhusindbrud og et gammelt drab. Det er, hvad arkivskabet med uløste sager byder på, da Jasmin Andersen tiltræder som leder af lokalpolitistationen i Nykøbing Sjælland. Hendes forgænger råder hende til at glemme alt om den gamle drabssag og koncentrere sig om indbruddene, og da hun følger hans råd, opdager hun et mønster, der ikke kan være tilfældigt.

Den fremmede

Den fremmede

Den fremmede var mit bidrag til en nordisk kriminovellekonkurrence. Den vandt ikke, men var blandt de 13 noveller, der efterfølgende blev udgivet i antologien “Et mord for lite”. Der er lavet et særtryk på dansk i pocketformat, som man kan være heldig at finde hos sin lokale boghandler, og det er planen, at den på et tidspunkt også skal udkomme som e-bog. Hvis du tilmelder dig min nyhedsmail, som du finder i menuen til højre, får du automatisk besked, når det sker.

En storm bevæger sig ind over Småland. Den har været varslet i dagevis, og beboerne i de fem huse ved vigen har taget de nødvendige forholdsregler, men lige inden væltede træer afskærer forbindelsen til omverdenen, dukker en fremmed mand op, trækkende på en stor motorcykel. Der er noget ved ham, der giver Christina lyst til at stikke af fra det hele.
Senere, da stormen har lagt sig, står den lokale politimester med et mistænkeligt dødsfald og en samling vidner,der alle må betragtes som mistænkte.

Intet nyt fra Rådhusvej

Intet nyt fra Rådhusvej

I sommeren 2014 kastede krimiforfatteren Jakob Melander og jeg os ud i et lidt vildt projekt, som du kan læse meget mere om i blogindlæget Intet nyt fra Rådhusvej. Den gratis e-bog kan downloades her.

En advokat findes myrdet på Rådhusvej i Charlottenlund. Hans næse er skåret af, og i ryggen på ofret finder politiet en takket bajonet fra 1. verdenskrig. Profileringseksperten Robert Strand får til opgave at indkredse gerningsmandens motiv, men hans arbejde bliver kompliceret af efterforskeren Lars Winkler fra Københavns Politi, der dukker op med sin helt egen teori om, hvorfor advokaten skulle dø.

Med egne ord

Spild af liv

I forbindelse med Krimimessen 2015 lavede Kim Juul og jeg en lille aktivitet på vores stand, hvor gæsterne fik lov til at vælge, hvilken historie, vi skulle skrive. Det blev til novellen Med egne ord, der er udgivet som e-bog og kan downloades gratis i ePub- eller pdf-format her.

En forfatter bliver dræbt på scenen med samme våben som offeret i hans sidste krimi.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.