I kølvandet på mit indlæg, P-dag, er jeg blevet spurgt, om jeg ikke ville uddybe min beslutning om at skrive kontrakt med Politikens Forlag. Jeg har taget flere tilløb, men hver gang er jeg endt med alenlange lister over plusser og minusser, der i virkeligheden kan koges ned til den helt korte erkendelse, at selvudgivelse kontra forlagsudgivelse for mig repræsenterer to forskellige former for frihed.
Som selvudgiver havde jeg friheden til at bestemme alting selv, også hvem der skulle have del i mine indtægter, mens jeg som forlagsforfatter har fået friheden til at skrive i stedet for at løse praktiske opgaver og træffe beslutninger.
Det hele startede jo med, at jeg ville skrive. Når jeg valgte at blive selvudgiver, var det fordi jeg ikke ville sidde og vente på, at et eller andet forlag besluttede, at jeg måtte kalde mig forfatter, men med to titler ude som hhv. papirbog, e-bog og lydbog, var jeg havnet i en situation, hvor jeg ikke havde tid til at gøre det godt nok – hverken som forlægger eller forfatter.
Nu er beslutningen truffet, og de sidste to måneder har jeg befundet mig i ét langt skriveflow, mens forlaget har lavet paperback-versioner, planlagt markedsføringsaktiviteter og taget de første skridt til at få mine bøger ud i verden, men om et års tid, når min tredje bog er udkommet på Politikens Forlag, vil jeg gerne forsøge at evaluere mere detaljeret på forskellen mellem at være selvudgiver og forlagsforfatter.
