Kategorier
Blog

P-dag

Dem, der kender mig, vil vide, at titlen Min mund er lukket ikke passer ret godt på mig. Når noget begejstrer mig, vil jeg helst dele det med alle omkring mig, så jeg har glædet mig sådan til endelig, endelig at kunne fortælle, at jeg har skrevet kontrakt med Politikens Forlag!

De overtager mine to første bøger, og når 3’eren udkommer, bliver det også på Politiken.

Det har været en stor beslutning, for det at være selvudgiver har på mange måder passet mig godt, og når jeg ser tilbage kan jeg næsten ikke begribe, at det ikke engang er 1½ år, siden jeg debuterede. I mellemtiden har jeg opnået at få blive anmeldt i Weekendavisen hele to gange, at få fem hjerter i Politiken, sælge Én gang morder til udgivelse i Italien, blive anbefalet med store bogstaver af mit idol, SARA BLÆDEL, og som prikken over i’et slutter jeg min selvudgiverkarriere med Én gang morder som nummer 2 på krimibestsellerlisten.

Det er sgu da meget godt gået.

Det har så også krævet, at jeg havde mange bolde i luften hele tiden, og nu glæder jeg mig til at overlade nogle af opgaverne til Politikens mange dygtige medarbejdere, så jeg kan få skrevet den 3’er færdig ☺

En kæmpe tak til alle jer, der har støttet, hjulpet og heppet på mig.

Share Button

8 kommentarer til “P-dag”

Fantastisk, du har arbejdet hårdt for at nå derhen, hvor du er i dag. Jeg ønsker dig al mulig held og lykke med det næste skridt, stort tillykke.

Det kunne være overordentlig interessant at høre, hvad der har fået dig til at gå fra selvudgiver til udgivelse på Politiken.
Hvad er det, der gjorde udslaget ?
Hvad har du fået, som du ikke kunne få selv.
Hvad giver du afkald på?
Og lad os høre efter udgivelsen af den tredie bog, hvad du så tænker 🙂
god vind
Abelone

Kære Abelone

Som jeg også har skrevet på Facebook, handler det om at få frigivet noget tid, så jeg kan koncentrere mig om at skrive, og så håber jeg selvfølgelig også, at Politikens forlag kan få mine bøger endnu bredere ud – også i udlandet.

Kh. Eva

Svar

Tillykke! Som Abelone også skriver så er jeg nysgerrig på dine overvejelser også. Måske engang i fremtiden du vil skrive et indlæg om hvordan det føles at blive udgivet på et forlag? Hvad forskellen er og hvad det betyder for dig når du er nået så langt?

Kære Anja

Tak 🙂
Der kommer snart et indlæg, hvor jeg går lidt mere i dybden med min beslutning, og når min tredje bog er udkommet på Politikens Forlag, vil jeg skrive lidt om forskellen på at være selvudgiver og at udkomme på et forlag.
God weekend!
Kh. Eva

Svar

Kære Eva. Tillykke! Det er SUPER godt gået. Det bliver stort! Sikke en fremtid, der venter vores gode kollega og bestseller forfatter. Det er helt fortjent. Du skriver dejligt, er stærk i research og meget flittig. Desuden giver du dig altid tid til at hjælpe og støtte andre. TAK for dit venskab – og held og lykke med dit nye forlag og kommende bog i Politiken! Kærlig hilsen Anne (Hjælmsø)

Tak Anne
– og de bedste ønsker for dig og “Syvstjernen”
Knus Eva

Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *