Tag: Indie writer

Kategorier
Blog

P-dag

Dem, der kender mig, vil vide, at titlen Min mund er lukket ikke passer ret godt på mig. Når noget begejstrer mig, vil jeg helst dele det med alle omkring mig, så jeg har glædet mig sådan til endelig, endelig at kunne fortælle, at jeg har skrevet kontrakt med Politikens Forlag!

De overtager mine to første bøger, og når 3’eren udkommer, bliver det også på Politiken.

Det har været en stor beslutning, for det at være selvudgiver har på mange måder passet mig godt, og når jeg ser tilbage kan jeg næsten ikke begribe, at det ikke engang er 1½ år, siden jeg debuterede. I mellemtiden har jeg opnået at få blive anmeldt i Weekendavisen hele to gange, at få fem hjerter i Politiken, sælge Én gang morder til udgivelse i Italien, blive anbefalet med store bogstaver af mit idol, SARA BLÆDEL, og som prikken over i’et slutter jeg min selvudgiverkarriere med Én gang morder som nummer 2 på krimibestsellerlisten.

Det er sgu da meget godt gået.

Det har så også krævet, at jeg havde mange bolde i luften hele tiden, og nu glæder jeg mig til at overlade nogle af opgaverne til Politikens mange dygtige medarbejdere, så jeg kan få skrevet den 3’er færdig ☺

En kæmpe tak til alle jer, der har støttet, hjulpet og heppet på mig.

Kategorier
Blog En gang morder

Assassino resterai

Forleden dag sad jeg og hyggede mig med det indledende kapitel til min tredje krimi, da der tikkede en mail ind. Der stod noget i retning af: ”Vi vil gerne udgive din krimi i Italien. Er du interesseret?”.

Så fik jeg ligesom ikke skrevet mere den dag.

Nu har jeg fået tilsendt en kontrakt, og selvom den ikke er underskrevet af begge parter endnu, begynder jeg så småt at tro på, at jeg en dag kommer til at stå med et italiensk eksemplar af “Én gang morder” mellem hænderne. Tænk engang! Marie Andersen, som netop nu er aktuel med oversættelsen af “Tintorettos engel”, har hjulpet mig med at oversætte nogle linjer til ”Min mund er lukket”, og hendes foretrukne bud på en italiensk titel til “Én gang morder” er Assassino resterai, men den kunne også hedde Una volta assassino.

Uanset hvad titlen bliver, er jeg ret sikker på, at det ikke er noget, jeg bliver rig af, men for mig er det et kæmpe skulderklap.

Jeg skriver selvfølgelig først og fremmest dette indlæg, fordi jeg er helt vildt glad og stolt, men det berører også et område, som er lidt problematisk for Indie Writers. Vi har ikke et stort forlag i ryggen, der kan trække på et netværk af udenlandske forlag, som de har brugt årevis på at opbygge en god kontakt til, og der er endnu ikke ret mange selvudgivere, der har tyngde nok til at få en kontrakt med et agentur. Det betyder, at de færreste i dag har mulighed for at udkomme ud over landets grænser, for tanken om at udgive selv på et marked, hvor man ikke bor, taler sproget eller har et netværk, lyder ikke som noget, jeg ville anbefale.

Nu er danske Indie Writers et både stædigt og innovativt folkefærd, og derfor er jeg sikker på, at vi med tiden vil finde en løsning på denne udfordring, men indtil da må vi nok forlade os på heldet.

Som nu den fredag på bogmessen i Göteborg, hvor jeg lod to fremmede mennesker sidde ved mit hårdt tilkæmpede frokostbord, og det endte med at en af dem tilbød at lave en prøveoversættelse og kontakte et par forlag, han havde kontakt til …

Eller som den lørdag formiddag, hvor jeg stod og signerede bøger hos Arnold Busck i Købmagergade, og der pludselig stod en svensk forlægger i butikken, som var i København for at kigge efter danske krimier. Jeg stak ham selvfølgelig et gratis eksemplar af min, og måske hører jeg fra ham en dag …

Eller da en forlægger fra Italien ved et tilfælde stødte på en anmeldelse af “Én gang morder” og endte med at konkludere, at den ville han da gerne bruge tid og penge på at udgive ☺

Kategorier
Blog Min mund er lukket

Ubevidst inkompetence

Dette indlæg handler om det, jeg ikke vidste, at jeg ikke vidste.

Indtil for nogle uger siden gik jeg rundt og troede, at jeg havde rigtig god tid. Planen er at sende det ikke-korrekturlæste manuskript til min næste bog ud til damebladene i midten december, så de kan nå at få den i omkring udgivelsesdatoen den 21. februar 2014, og inden da skulle det lige en tur omkring redaktøren til en sidste gennemlæsning, men det virkede helt realistisk, for jeg var jo næsten færdig. Troede jeg. Som jeg skrev i mit sidste indlæg, har manuskriptet været ude hos en række testlæsere, deriblandt studielederen på Sociologisk Institut under Københavns Universitet, og det er hende, der har rystet min tidsplan. Hvor de andre testlæsere havde mange gode, men også overkommelige ændringsforslag, meldte sociologen tilbage og sagde: ”Det er helt urealistisk, at Asta ikke må sige noget.”

De af jer, der har læst indlægget Min nye krimi, vil vide, at Astas tvungne tavshed er en af de mere grundlæggende forudsætninger i mit plot, og det er også den direkte forklaring på titlen, ”Min mund er lukket”, så det var mildest talt lidt af et chok.

Jeg har læst en del sociologi både på CBS og på Reklameskolen, og inden jeg startede på at skrive med Asta som hovedperson, har jeg bl.a. læst bogen ”At tænke sociologisk”. Alt, hvad jeg har læst, har handlet om de fascinerende opdagelser, sociologer har gjort gennem tiderne, men altså ikke om deres arbejdsmetoder, og jeg ved simpelthen ikke, hvor jeg har fået den idé, at sociologer ikke må blande sig, fordi de skal undgå at påvirke det, de observerer.

På grund af en fuldstændig storslået indsats fra sociologen plus en vis villighed fra min side til at strække virkelighedens rammer i fiktionens tjeneste har vi nu fundet frem til en løsning, hvor Asta har pålagt sig selv seks ugers tavshed med henblik på at undersøge, om såvel tavshed som tale er vidensfrembringende tilgange under et sociologisk feltarbejde – for nu at bruge sociologens ord.

Nu mangler jeg så bare at slette alle Astas observationer om gruppedynamiske processer (hendes tidligere specialeemne) og i stedet indflette lidt kommentarer om tale vs. tavshed her og der, og selvom det kommer til at tage tid, er jeg lykkelig for, at det blev opdaget i tide. Ingen af mine andre testlæsere har studset over det, men det ville ærgre mig grænseløst, hvis jeg fik den ene mail efter den anden fra sociologer, der er irriterede over, at Asta ikke fremstår som en troværdig sociologistuderende.

Jeg plejer at researche på alt det, jeg er i tvivl om eller ikke har kendskab til, men oplevelsen med Astas tavshed har lært mig, at det også er vigtigt at vide, hvad man ikke ved …

Kategorier
Blog En gang morder Min mund er lukket

2. oplag

I går kom der en fragtmand og leverede ti kasser bøger her på hjemmeadressen, og bagefter kørte han videre til Nordisk Bog-Center i Haslev med resten af 2. oplag af Én gang morder. Det var ikke en dag for tidligt, for i fredags var der kun tretten bøger på lager hos distributøren, og selv havde jeg ikke engang ti tilbage.

Når jeg tænker på, hvor mange sommerfugle jeg havde i maven, da jeg besluttede mig for at lave 1.000 eksemplarer i 1. oplag, og så er de solgt på mindre end fem måneder!

Lige i dag er jeg særligt glad for det fine salg, for i eftermiddag skal jeg holde et indlæg ved et Indie Books-arrangement hos Arnold Busck, og det handler om salg til boghandlere. Når man ikke er så vild med at tale foran store forsamlinger, hjælper det lidt at tro på, at det, man står og siger, rent faktisk virker ☺

Nu, hvor jeg alligevel skulle have trykkeren i sving igen, benyttede jeg lejligheden til at flashe nogle af mine fine anmeldelser (en enkelt sætning fra Weekendavisens anmeldelse på forsiden og fem citater fra forskellige anmeldelser på bagsiden), og det føles lidt som en ny bog, fordi designeren har tonet baggrunden mørkere under citatet i toppen, så forsiden har fået et mere dystert og krimiagtigt udseende.

Der har været lidt stille her på bloggen, og det skyldes, at jeg har været fuldstændig fordybet i færdiggørelsen af Min mund er lukket. Slutningen er skrevet, og jeg har også fået skrevet en del kapitler ind, hvor synsvinklen ligger hos Robert Strand, så nu er det kun småting, jeg mangler: Lidt research og nogle beskrivende småafsnit, så er den klar til testlæsere, redaktørens sidste gennemlæsning og så selvfølgelig korrekturlæsning, layout og alt det der. Jeg havde tænkt mig, den skulle udkomme i midten af marts (op til Krimimessen), men jeg er i gang med at undersøge, om det kunne være en fordel at sende den ud i slutningen af januar eller begyndelsen af februar. Det håber jeg, for det er svært at skulle vente så længe på, at andre kan få lov til at læse den, når nu den stort set er færdig.

Kategorier
Blog Skønlitteratur

Indierne indtager Arnold Busck

Indie writer (af ”independent”) er et lidt mere tjekket ord for selvudgiver, altså en forfatter, der udgiver sine værker selv, og alle, der har fulgt med på bloggen her, vil vide, at det er en titel, jeg bruger med stolthed.

I disse dage er jeg ekstra stolt.

Når man har været i den traditionelle bogverden nogle år, er mødet med den danske indie writer-verden lidt af en aha-oplevelse. Nye veje bliver afprøvet hver eneste dag, og alle deler alt med vildt fremmede mennesker – uden at forvente at få noget igen. Det er ikke engang to år siden, Karsten Pers og Abelone Glahn startede en lille facebook gruppe med navnet NewPub, hvor de opfordrede ”forfattere med mod på nye udgivelses- og forretningsmuligheder” til at udveksle erfaringer, og allerede nu tæller netværket mere end 700 medlemmer og et imponerende webiste (Newpub.dk), hvor interesserede kan læse om andres erfaringer med alt fra gode trykkerier og effektiv e-bogsproduktion til hvordan man får sine bøger ud i boghandlerne.

Fra den 2. september bliver det sidste lettere, for henover sommeren har NewPub fået etableret et samarbejde med boghandlerkæden Arnold Busck, der ønsker at give sine kunder adgang til noget af al den litteratur, der hidtil har levet sådan lidt under radaren. Arnold Busck er lige nu i fuld gang med at åbne en indie-sektion i deres forretning i Købmagergade (i stueetagen) samt på deres internetboghandel, og mere end 100 papirbøger og lige så mange e-bøger er allerede tilmeldt kampagnen “Indie Books”, der kommer til at køre i 10 uger.

To eftermiddage i september – den 2. og den 18. – lægger Arnold Busck i Købmagergade lokaler til to arrangementer, hvor en stribe erfarne oplægsholdere kommer og fortæller om hele processen fra det sidste punktum er sat til læseren sidder med bogen i hånden. Se programmet for det første arrangement nederst i indlægget.
Jeg vil gå så langt som til at sige, at Arnold Buscks initiativ er en milepæl i den proces, det har været og fortsat er, at få etableret indie writers som et positivt ladet begreb på samme måde som det er sket inden for film- og musikbranchen i de senere år, og da jeg var inde og aflevere mine egne bøger i tirsdags, blev jeg endnu en gang bekræftet i, at beslutningen om at udgive selv var den helt rigtige for mig.
SÅ… hvis du er nysgerrig på, hvad de der indies er for nogle, synes jeg, du skulle afsætte et par timer her i efteråret til at besøge Arnold Busck i Købmagergade.

Går du selv eller en du kender rundt med en forfatter i maven, kan du se programmet for lanceringen her:

Program for åbningsdagen, 2. september 2013, 16:00
Sted: Arnold Busck, Købmagergade 49, København

16:00
Velkommen – og om hvorfor Arnold Busck åbner afdelingen og har indgået samarbejdet med NewPub.
v. Andreas Norkild, kommunikationschef, Arnold Busck

16:07
NewPub og Indie bevægelsen + Introduktion af dagens program
v. Karsten Pers, medstifter, NewPub

16:15
Hvordan udgiver man sin egen bog? Et kort overblik over processen
v. Bolette Rud. Pallesen, dir. Gopubli.sh, tidl. fagbogschef Politikens forlag

16.25
Hvad bidrager redaktøren med?
v. Nils Bjervig, freelance redaktør og tidl. chefredaktør på Bogmarkedet

16:40
E-bogen er altid i dialog og beta-version. Om det digitale ”værk” i evig proces og udvikling. v. Nis Jakob, forfatter

16:55
Hvordan laver man et omslag, der siger det hele?
v. Harvey Macaulay, Imperiet

17:10
Sådan ser boghandleren på omslag
+ Lancering af FB-gruppen: Test dit bogomslag.
v. Jeanette Tulinius, Arnold Busck

17:25
Bogens særlige brand
v. Jo Herman, formand for Dansk Forfatterforening

17:40
Berit Kjær Larsen, butikschef, Arnold Busck, siger tak for i dag og byder på et glas vin.

Herefter er der en lille halv time til at se bøgerne og møde forfattere og freelancere.

Kategorier
Blog En gang morder

Tjeklisten

I går fik jeg det længe ventede svar fra forlaget, og det er jeg glad for – også selvom det blev et afslag. Der var en masse ros, især til plottet, og så var deres kritikpunkter noget, jeg kan bruge i den sidste gennemskrivning.

I mit indlæg fra i fredags nævnte jeg, at jeg selv havde hyret en redaktør til at hjælpe mig med en større gennemskrivning af manuskriptet. Han hedder Nils Bjervig, og nu, hvor jeg skal udgive den selv, er jeg glad for at have ham som sparringspartner.

Vi skal mødes i morgen, og udover den sidste gennemskrivning skal vi diskutere bogens titel. Den skal på plads nu! Jeg har et par forslag, og jeg håber meget at kunne afsløre den her på bloggen, inden jeg går på juleferie fredag. Jeg har brug for titlen for at kunne briefe den designer, der skal lave omslaget, hvilket er et af de punkter på min tjekliste (se nedenfor), jeg regner med at tage fat på lige efter ferien.

Overordnet tjekliste til udgivelse af ”stadig uden titel”:

  • Sidste gennemskrivning
  • Titel!
  • Bagsidetekst
  • ISBN-nummer
  • Omslag
  • Korrektur
  • Layout
  • Trykning
  • PR, markedsføring og salg
  • Distribution

Og så vil jeg lige slutte med en stor tak til fotograf Jens Peter Engedal, der har givet min blog et mere litterært udseende 🙂

Kategorier
Blog En gang morder

Fra idé til færdig bog

Den første side...

Jeg har i dag truffet den endelige beslutning om at udgive min krimi, og jeg har tænkt mig at blogge om hele processen, så I kan få et indblik i, hvilket arbejde der ligger bag hver eneste dejlige bog, der ender på læserens natbord.

Idéen til min krimi opstod for flere år siden. Jeg havde været en tur i Sverige og sad i bilen på vej hjem, da der pludselig dukkede et billede op: En mand sidder på trappetrinet på bagsiden af mine forældres ødegård i Småland og kigger ud over søen, mens han holder en hvid kuvert i hånden.

Han så ikke glad ud, og jeg kunne ikke lade være med at tænke på, hvad der mon kunne være i den kuvert? Efter at have summet lidt over det, nåede jeg frem til, at kuverten indeholdt et billede af en psykiatrisk patient, som havde taget sit eget liv, mens han var i behandling hos den mand, der finder kuverten tyve år senere.

Jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg skulle skrive en krimi, så i første omgang arbejdede jeg på en historie, der handlede om psykiaterens skyldfølelse over det, der var sket, mens han var turnuskandidat, men historien kørte lidt trægt, og så dukkede en ny tanke op: Hvad nu, hvis den afdøde patient var seriemorder og der skete et nyt mord, som var en tro kopi af hans første mord? En dygtig skrivecoach gav mig et venligt los bagi, og da jeg først overgav mig til krimigenren gik skriveprocessen forholdsvis smertefrit.

For godt to år siden stod jeg så med det, jeg troede, var den færdige bog. Som forlægger overvejede jeg selvfølgelig at udgive bogen selv, men jeg endte med at sende den til et større, dansk forlag, og jeg vil ikke trætte jer med min lidelseshistorie, men blot sige, at mit temperament ikke er kompatibelt med den danske forlagsbranches måde at møde de forfattere, der trods alt er det vigtigste grundlag for deres forretning. Det endte med, at jeg selv hyrede en erfaren redaktør, som inspirerede mig til at skrive historien helt om, så den i dag er væsentligt strammere og mere spændende, og da han læste den igen, var hans melding, at den absolut var udgivelsesværdig 🙂

Jeg har hele tiden været meget splittet i forhold til tanken om at udgive selv. En del af mig ville ønske, at et af de store forlag lå på knæ og sagde, at den her bog var så fantastisk, at de ville trykke den i et førsteoplag på 20.000 eksemplarer. Det er snobben i mig, eller måske nærmere den lille, usikre pige, der gerne vil blåstemples af smagsdommerne, og det var tilsyneladende den del af mig, der sad i førersædet, da jeg valgte at sende den nye version til samme forlag.

Mens jeg ventede – og det gør jeg for så vidt stadig, for efter 3½ måned har de stadig ikke liiige fået læst den – har en anden del af mig fået overtaget. Det er den del, der gerne vil bestemme alting selv; som tror på, at det her er en rigtig god bog, og som er overbevist om, at jeg vil kunne gøre det mindst lige så godt som de støvede, gamle forlæggere – og derfor har jeg nu besluttet mig for at springe ud som indie writer.

Jeg glæder mig til endelig at komme i gang med det arbejde, der skal forvandle mit 281 sider lange word-dokument til en rigtig bog, som andre kan læse, og jeg glæder mig til at dele selve processen med jer, der kommer forbi min blog. Mens jeg kaster mig over den første opgave, som er at finde på en god titel, får I lige en smagsprøve:

Prolog