Forfatter: Eva Maria Fredensborg

Egentlig burde overskriften på dette indlæg være ”Netværk”, men jeg kan ikke lide det ord. Det minder mig om fabrikker og maskiner, og så betyder det ”smerte” på svensk.
Jeg ved godt, der er folk, der lever af at coache andre mennesker i networking, men jeg får myrekryb, når jeg forestiller mig at angribe kontakten med andre mennesker systematisk og med en bagtanke om at opnå noget. Alligevel kan jeg ikke komme uden om, at der er situationer, hvor det er en stor fordel at tilhøre nogle fællesskaber.
Jeg har selv gjort alt, hvad jeg kan overkomme, for at give min bog en god start, og nu, hvor jeg har et lille pusterum inden udgivelsen på fredag, går jeg rundt og er mere end almindelig glad for at have så mange mennesker i mit liv. Én ting er den interesse og opbakning jeg møder, hver gang jeg taler med nogen om min bog, men jeg bliver altså lidt rørt, når jeg igen og igen oplever, at familie, venner og bekendte selv tager initiativ til at sprede budskabet og på andre måder støtte op om udgivelsen.
Det bliver spændende at se, hvordan ”Én gang morder” bliver modtaget ude i den lidt større verden, men uanset hvordan det går, har jeg allerede nu fået bekræftet, at jeg er omgivet af en masse mennesker, der vil mig det godt. Hvad mere kan man ønske sig?

Bogen er færdigredigeret, jeg har holdt vinterferie og i denne uge har jeg layoutet teksten, så den kunne komme af sted til sidste korrektur. Den kom til at fylde 352 sider, så jeg havde ikke behøvet at bekymre mig så meget om, at den måske var for kort.

Der er lang vej fra et Word-dokument til en trykklar bog. Trykkeriet skal have en pdf-fil med bogen, men det skal være lavet på en særlig måde, så der bl.a. er en tydelig markering af, hvor siderne skal skæres af, og derfor har jeg brugt et program, der hedder InDesign, som jeg er vant til at bruge fra min tid på reklamebureau. Programmet koster en formue, men Adobe har lavet en Cloud-løsning, hvor man kan leje sig ind og bruge programmet for et overskueligt beløb pr. måned, og det har jeg valgt at gøre.

Mens korrekturlæseren er i gang, øver jeg mig i at lave ebogs-versionen, og jeg kan allerede nu konstatere, at det ville have været en fordel at læse lidt op på ePub-formattet, inden jeg gik i gang…

Jeg er næppe den eneste forfatter, der synes at redigering er en svær størrelse. Det er utroligt, så mange overspringshandlinger, jeg kan opstøve, og jeg tror det handler om, at jeg er bange for, at jeg ikke kan gøre det bedre, end det allerede er. Som regel, når jeg redigerer noget, jeg har skrevet, handler det om at stramme plottet op, men denne gang havde både forlaget og min redaktør, Nils Bjervig, sagt, at plottet var rigtig godt, men at sproget var lidt stift. Stift? Jeg forstod godt, hvad de mente, men jeg var ikke helt så sikker på, hvad jeg skulle gøre ved det.

Da jeg endelig fik sat mig ned og taget hul på det, kunne jeg se, at noget af min modstand handlede om, at jeg hele tiden har været bange for, at bogen ville blive for kort (krimier skal jo helst være sådan nogle tykke nogen, man får hold i nakken af at læse), men jeg kunne godt se, at noget af stivheden kom af kommentarer, der indrammede handlingen, så den ikke fik lov at stå alene, så til sidst lavede jeg en sikkerhedskopi af dokumentet så jeg kunne berolige mig selv med, at teksten stadig var der et sted, hvis jeg fortrød, og så gled det hele pludselig lidt lettere. Udover stivheden i sproget har jeg den målsætning for min redigering, at den skal gøre Robert mere troværdig som karakter, og derfor bruger jeg en del energi på at gå alle hans reaktioner og tanker efter i sømmene.

Jeg mangler stadig meget, men hvis du læste den tekst, jeg lagde ud med indlægget Fra idé til færdig bog, kan du her se, hvordan Kapitel 1 har udviklet sig i gennemskrivningen. Prologen har jeg ikke ændret så meget i, så den lægger jeg ikke ud igen.

Kapitel 1

Her til morgen har jeg sat Simon Lilholt fra Imperiet i gang med at lave omslaget til Én gang morder.

Jeg vil selvfølgelig gerne have, at forsiden er indbydende og interessant, men det vigtigste er, at den hurtigt signalerer, hvilken genre bogen tilhører, og så skal den også give potentielle læsere en fornemmelse af bogens grundtone eller stemning, allerede inden de vender den og læser bagsideteksten. Det er mange opgaver, der skal løses på meget lidt tid og plads, og derfor har jeg valgt at bruge Imperiet, der har stor erfaring med at lave bogomslag og kender de forskellige virkemidler.

Jeg forventer ikke, at Simon har tid til at læse hele bogen, så det var op til mig at give ham en præcis briefing, hvilket kan være svært – specielt når det er en bog, man selv har skrevet. Noget af det, jeg understregede, var, at det ikke er en femi-krimi, hvor en kvindelig hovedperson går rundt og har dårlig samvittighed overfor børn og mand, mens hun jagter en seriemorder, og derfor skal omslaget ikke ligne noget af Marklund eller Läckberg. Jeg gav ham en liste over forskellige effekter, der indgår i plottet (f.eks. den hvide kuvert, der ligger på psykiaterens dørtrin den første morgen), og så opremsede jeg nogle af de steder, hvor handlingen udspiller sig (Småland, ødegård, vandmølle, psykiatrisk anstalt).

Udover denne mere ”bløde” del af briefingen, havde jeg på forhånd lavet et dokument med alle de oplysninger, der skal med på omslaget: Format, titel, forfatternavn, genre, forlagsnavn, ISBN-nummer samt tekst og foto til bagside og omslagsflapper.

Én gang morder bliver i formatet 140 x 220 mm. Jeg kender ikke det præcise sideantal endnu, men jeg forventer, at det lander omkring 300 sider, og ud fra en beregner på scandinavianbook.dk har jeg regnet mig frem til, at dette, med en papirkvalitet på 100 gr., giver en rygbredde på ca. 2,3 cm.

Da jeg udgiver bogen på mit forlag, Elg & CO., har jeg allerede fået tildelt en række ISBN-numre, så det var bare at gå ind på isbn.dk og taste mit forlagsnummer ind, så returnerede systemet mit næste ledige ISBN-nummer.

Bagsideteksten, som jeg har vendt med min redaktør, Nils Bjervig, bliver:

En dansk psykiater kommer til Småland for at undervise på et sommerkursus, men da han vågner næste morgen, ligger der en hvid kuvert på dørtrinnet til den lejede ødegård. Den indeholder et fotografi af en seriemorder, der tog sit eget liv, mens han var i behandling hos psykiateren tyve år tidligere.

Næste morgen findes en kvinde myrdet.

Det, der ligner en drømmesag for den danske profiler, Robert Strand, udvikler sig hurtigt til et mareridt, da det viser sig, at han kun har fem dage til at forhindre, at seriemorderens copy cat slår til igen.

Nu venter jeg spændt på, at Simon vender tilbage med et udkast, så min krimi kan få et ansigt.