Kategori: Min mund er lukket

Kategorier
Blog Min mund er lukket

Astas stemme

Når jeg skriver, har hver karakter sin egen stemme indeni mit hoved. Det er ikke noget, jeg kan fremtvinge, men det kommer lige stå stille og roligt hen ad vejen, og ofte må jeg gå tilbage og gennemskrive den første del af teksten, fordi den er blevet til, inden karakteren rigtig var dannet.

Da ”Én gang morder” udkom, lavede jeg en fin lydbogsaftale med Biblioteksmedier, hvor de stod for indlæsningen, og de valgte at lade Tobias Hertz lægge stemme til. Det var en mærkelig oplevelse at høre mine egne ord blive læst op af en anden, men han gjorde det helt perfekt. Intonationen, tonelejet, ja alting, lød præcis, som jeg havde forestillet mig det.

Med sin kvindelige hovedperson, Asta, har ”Min mund er lukket” en anden grundtone end “Èn gang morder”, og efter lidt overvejelser besluttede jeg mig for at prøve at indlæse lydbogen selv, så i onsdags mødte jeg op i Dicentias studie i Valby, hvor de heldigvis mente, at min stemme egnede sig fint til oplæsning. Jeg indlæste de første 87 sider, og da vi lukkede for dagens optagelser, lovede jeg mig selv, at jeg fremover vil læse mine tekster højt, inden de bliver udgivet.

Teksten bliver en helt anden, når man hører den i stedet for at læse den. Jeg er faldet over et par fejl (en karakter, der skifter navn undervejs og den slags småting …), men det vigtigste er, at det bliver SÅ tydeligt, hvornår en sætning er for knudret, og hvornår teksten bare flyder godt. Bortset fra Astas kollega, Rasmus, der ind i mellem lyder lidt for meget som Robert, virker det også, som om mine karakterer taler forskelligt; at de hver især har fået deres eget sprog – så det med, at de har deres egen stemme, er måske ikke bare noget, der foregår indeni hovedet på mig.

Jeg glæder mig til at indlæse hele teksten i løbet af den kommende uges tid, og når min kriminovelle har været en tur forbi redaktøren, vil jeg finde et uforstyrret sted, hvor jeg kan læse den højt for mig selv.

Kategorier
Blog Min mund er lukket

Bag om forsiden

Trykkeren har leveret længe før aftalt, så den sidste uge har jeg gået rundt og kigget på min nye, fine bog. Alle, der har set den, har kommenteret på, hvor smukt omslaget er, så mens jeg venter på at kunne sende den ud i verden, vil jeg fortælle, hvordan svenske Linas tatovering er endt på forsiden af min bog.

For tre år siden var jeg på bogmesse i Göteborg. Da jeg kom ud fra et seminar, så jeg en lang kø ved det tilstødende auditorium. Bläck. Tatueringar Hud Minnen, stod der på skiltet. Det lød ikke som noget for mig, men jeg gik ind, og en halv time senere købte jeg et eksemplar af den mest fantastiske bog om tatoveringer, jeg nogensinde har set. Det var ikke kun Björn Abelins flotte fotografier, men lige så meget forfatteren og journalisten Elisabeth Åsbrinks poetiske tekster, der fik mig til at sluge bogen fra ende til anden.

Det smukkeste billede i bogen var af Lina, som har fået lavet to dansende traner på ryggen. I det ledsagende interview fortæller hun, at hun egentlig bare ville have én fugl, men så kom hun til at tænke på, at traner mater for life, og derfor fik hun lavet to.

Jeg glemte alt om “Bläck”, men sidste år dukkede den pludselig op igen, da jeg fik den idé, at Asta, hovedpersonen i “Min mund er lukket”, skulle have lavet en tatovering. Det blev selvfølgelig to dansende traner, og nu har Simon Lilholt fra Imperiet omdannet Björn Abelins fotografi til den fineste, fineste forside.
Den aftale, jeg har lavet med fotografen om brug af billedet, giver mig kun lov til at vise det som en del af forsiden, men hvis du er nysgerrig, har jeg fundet et link til det her.

Den færdige forside kan du se i indlægget En lille smagsprøve.

I teksten, der ledsager fotografiet af Lina, faldt jeg også over dette citat: Hvad er huden? Et grænsesnit mellem jeget og omverden. En tynd, elastisk linje mellem indeni (blodet, drømmene, rædslerne) og udenpå (skallen, som holder sammen eller sprækker). Det passer fint til de tanker, Asta gør sig undervejs i bogen, og jeg er glad for, at jeg har fået Elisabeth Åsbrinks tilladelse til at indlede bogen med det.

Hurra for lange køer ☺

Kategorier
Blog Min mund er lukket

En lille smagsprøve

Her kan du læse et kort uddrag af Min mund er lukket, der udkommer den 21. februar.

Det er fra et postkort, jeg har fået lavet til at lægge ind i Én gang morder, når jeg er ude i boghandlerne og håndsælge min debutkrimi – for det ville jo være ærgerligt, hvis en kunde læste den og ikke straks fik besked om, at der snart kommer en opfølger ☺

Teksten stammer fra en scene, hvor hovedpersonen Asta er hos tatovøren for at få lavet endnu en bid af det smukke tranebillede, der også er på bogens forside.

I dag er smerten næsten ulidelig, og for hvert stik med nålen prøver Asta at sige til sig selv, at det er sådan, syndsforladelse skal føles. Noget for noget. Tusind stik, fordi jeg ikke kan holde min kæft, tusind mere, fordi jeg ikke har besøgt min mor, tusind og atter tusind, fordi jeg ikke kan holde mit løfte til Thomas.
For evigt.
Da de er færdige, siger Dale, at hun skal komme igen torsdag. Der mangler kun en halv fugl, så vil hele hendes ryg være dækket af syndsforladelse.

Kategorier
Blog Min mund er lukket

Ubevidst inkompetence

Dette indlæg handler om det, jeg ikke vidste, at jeg ikke vidste.

Indtil for nogle uger siden gik jeg rundt og troede, at jeg havde rigtig god tid. Planen er at sende det ikke-korrekturlæste manuskript til min næste bog ud til damebladene i midten december, så de kan nå at få den i omkring udgivelsesdatoen den 21. februar 2014, og inden da skulle det lige en tur omkring redaktøren til en sidste gennemlæsning, men det virkede helt realistisk, for jeg var jo næsten færdig. Troede jeg. Som jeg skrev i mit sidste indlæg, har manuskriptet været ude hos en række testlæsere, deriblandt studielederen på Sociologisk Institut under Københavns Universitet, og det er hende, der har rystet min tidsplan. Hvor de andre testlæsere havde mange gode, men også overkommelige ændringsforslag, meldte sociologen tilbage og sagde: ”Det er helt urealistisk, at Asta ikke må sige noget.”

De af jer, der har læst indlægget Min nye krimi, vil vide, at Astas tvungne tavshed er en af de mere grundlæggende forudsætninger i mit plot, og det er også den direkte forklaring på titlen, ”Min mund er lukket”, så det var mildest talt lidt af et chok.

Jeg har læst en del sociologi både på CBS og på Reklameskolen, og inden jeg startede på at skrive med Asta som hovedperson, har jeg bl.a. læst bogen ”At tænke sociologisk”. Alt, hvad jeg har læst, har handlet om de fascinerende opdagelser, sociologer har gjort gennem tiderne, men altså ikke om deres arbejdsmetoder, og jeg ved simpelthen ikke, hvor jeg har fået den idé, at sociologer ikke må blande sig, fordi de skal undgå at påvirke det, de observerer.

På grund af en fuldstændig storslået indsats fra sociologen plus en vis villighed fra min side til at strække virkelighedens rammer i fiktionens tjeneste har vi nu fundet frem til en løsning, hvor Asta har pålagt sig selv seks ugers tavshed med henblik på at undersøge, om såvel tavshed som tale er vidensfrembringende tilgange under et sociologisk feltarbejde – for nu at bruge sociologens ord.

Nu mangler jeg så bare at slette alle Astas observationer om gruppedynamiske processer (hendes tidligere specialeemne) og i stedet indflette lidt kommentarer om tale vs. tavshed her og der, og selvom det kommer til at tage tid, er jeg lykkelig for, at det blev opdaget i tide. Ingen af mine andre testlæsere har studset over det, men det ville ærgre mig grænseløst, hvis jeg fik den ene mail efter den anden fra sociologer, der er irriterede over, at Asta ikke fremstår som en troværdig sociologistuderende.

Jeg plejer at researche på alt det, jeg er i tvivl om eller ikke har kendskab til, men oplevelsen med Astas tavshed har lært mig, at det også er vigtigt at vide, hvad man ikke ved …

Kategorier
Blog En gang morder Min mund er lukket

Bestseller-spiralen

”Én gang morder” ligger lige nu øverst på listen over mest populære krimier og nummer tre på listen over mest populære e-bøger overhovedet på Saxo.com!

Det betyder, at jeg pt. kan kalde mig selv bestseller-forfatter, men det betyder også, at kunder, der besøger Danmarks største internetboghandel for at finde sig en god krimi, som det første bliver præsenteret for min bog, og de seneste dages salg tyder på, at det helt klart er noget, læserne skeler til. Det øgede salg har også medført, at der i disse dage kommer en del nye abonnenter på mit nyhedsbrev, hvor jeg lover at give besked, når jeg udgiver noget nyt.

Det gør jeg den 21. februar 2014.

”Min mund er lukket” har været ude hos en række testlæsere, og nu arbejder jeg på at få deres feedback indarbejdet i manuskriptet. Jeg har ikke brugt testlæsere tidligere, men det er helt klart noget, jeg kan anbefale. Mine testlæsere har vidt forskellige kvalifikationer – en sociolog, en politimand, en boghandler, en jurist, en sygeplejerske, en reklamemand og en revisor – og jeg er helt benovet over den tid og energi, de har lagt i arbejdet. Helt overordnet er deres tilbagemeldinger heldigvis både positive og homogene, men deres forskellige baggrunde præger selvfølgelig deres fokus, og jeg kan godt afsløre, at der ikke er mange lighedstegn mellem juristens og reklamemandens kommentarer ☺

Kategorier
Blog En gang morder Min mund er lukket

2. oplag

I går kom der en fragtmand og leverede ti kasser bøger her på hjemmeadressen, og bagefter kørte han videre til Nordisk Bog-Center i Haslev med resten af 2. oplag af Én gang morder. Det var ikke en dag for tidligt, for i fredags var der kun tretten bøger på lager hos distributøren, og selv havde jeg ikke engang ti tilbage.

Når jeg tænker på, hvor mange sommerfugle jeg havde i maven, da jeg besluttede mig for at lave 1.000 eksemplarer i 1. oplag, og så er de solgt på mindre end fem måneder!

Lige i dag er jeg særligt glad for det fine salg, for i eftermiddag skal jeg holde et indlæg ved et Indie Books-arrangement hos Arnold Busck, og det handler om salg til boghandlere. Når man ikke er så vild med at tale foran store forsamlinger, hjælper det lidt at tro på, at det, man står og siger, rent faktisk virker ☺

Nu, hvor jeg alligevel skulle have trykkeren i sving igen, benyttede jeg lejligheden til at flashe nogle af mine fine anmeldelser (en enkelt sætning fra Weekendavisens anmeldelse på forsiden og fem citater fra forskellige anmeldelser på bagsiden), og det føles lidt som en ny bog, fordi designeren har tonet baggrunden mørkere under citatet i toppen, så forsiden har fået et mere dystert og krimiagtigt udseende.

Der har været lidt stille her på bloggen, og det skyldes, at jeg har været fuldstændig fordybet i færdiggørelsen af Min mund er lukket. Slutningen er skrevet, og jeg har også fået skrevet en del kapitler ind, hvor synsvinklen ligger hos Robert Strand, så nu er det kun småting, jeg mangler: Lidt research og nogle beskrivende småafsnit, så er den klar til testlæsere, redaktørens sidste gennemlæsning og så selvfølgelig korrekturlæsning, layout og alt det der. Jeg havde tænkt mig, den skulle udkomme i midten af marts (op til Krimimessen), men jeg er i gang med at undersøge, om det kunne være en fordel at sende den ud i slutningen af januar eller begyndelsen af februar. Det håber jeg, for det er svært at skulle vente så længe på, at andre kan få lov til at læse den, når nu den stort set er færdig.

Kategorier
Blog Min mund er lukket Skønlitteratur

Min mund er lukket

To ugers ferie, hvor jeg ikke har skrevet andet end en indkøbsliste i ny og næ, men til gengæld har fået læst en masse.
Jeg er i Italien og har efterladt computeren derhjemme, men det er klart, at tankerne ind i mellem går lidt i skrivemode, og i dag startede jeg dagen med en rask bjergvandring, som Robert Strand skal ud på i min næste bog. På billedet kan I se udsigten fra hans hotel, og den er da ikke så ringe endda…
Ugerne op til ferien brugte jeg på at redigere de første 100 sider af opfølgeren til Én gang morder og på at lave det materiale, min sælger, Bodil Helbo, skal bruge, når hun begynder at sælge bogen ind til boghandlerne. Det krævede, at jeg fik en del praktiske ting på plads, herunder bogens titel. Min redaktør og jeg var omkring flere forslag, før vi landede på en titel, jeg er rigtig glad for, og defor kan jeg allerede nu afsløre, at den kommer til at hedde Min mund er lukket. Som det fremgår af indlægget “Min nye krimi” er det en vigtig del af plottet, at en af personerne, Asta Qvist, kun er med som observatør og altså ikke må sige noget, og det ville jeg gerne have frem i titlen, og så kan jeg godt lide, at titlen minder om Én gang morder på den måde, at man automatisk fuldfører sætningen: …med syv segl.
Simon Lilholt fra Imperiet nåede at lave et blændende smukt udkast til omslaget, men desværre skriver jeg dette fra min iPad, hvor jeg ikke har filen, så det må vente til et senere indlæg.
Jeg startede ellers ferien med at få morgenkaffen galt i halsen, da jeg i Weekendavisen kunne læse, at der endelig var kommet en fodboldkrimi. Gennem nogen tid har jeg gået og plottet på en idé til en 3’er, der netop skulle foregå i fodboldverdenen, og derfor blev jeg lidt ærgerlig over at læse om norske Arild Stavrums Golden boys. Jeg har læst omkring halvdelen af den, og det var nok til at overbevise mig om, at den er så forskellig fra det, jeg har i tankerne, at det ikke betyder noget. Når alt kommer til alt er der jo mange bøger, der handler om det samme, uden at de af den grund er ens, og den næste bog i min ferielæsningsbunke er faktisk en krimi, hvor plottet minder påfaldende meget om Én gang morder, nemlig Disciplen af svenske Hjort & Rosenfeldt. Lektøren påpegede det i sin udtalelse, og da jeg læste bagsideteksten, var jeg glad for, at jeg havde sendt mit manus til et forlag, inden Disciplen udkom i Sverige, så ingen kan beskylde mig for at plagiere. Nu glæder jeg mig til at se, hvordan plottet i Disciplen udvikler sig.
Lige i disse dage tvinger jeg mig selv til at læse en bog, hvilket jeg normalt aldrig gør. Hvis en bog ikke fanger mig, ryger den ind på hylden, men allerede sidste sommer lovede jeg mig selv, at jeg på et tidspunkt ville læse noget af den nye erotiske litteratur, der er så populær. Jeg forsøgte mig med Fifty shades, men nåede ikke engang til den første erotiske scene, før jeg gav op, så nu tvinger jeg mig selv til at læse et par kapitler om dagen i Maya Banks’ Gnist, som ikke er helt så ubehjælpelig rent sprogligt, men stadig meget langt fra at kvalificere sig som god litteratur i mine øjne. Hver gang jeg lukker den, spørger jeg mig selv, om det virkelig er det, kvinder ønsker; en megarig og arrogant mand, der tager hvad han vil have og som tænder på den mest ekstreme, seksuelle undertrykkelse. Hvad med ømhed? Nærhed? Sensualitet?
Hvis Maya Banks fortsætter i samme dur, er jeg ikke sikker på, at jeg kommer igennem samtlige 381 sider. Igen og igen tager jeg mig selv i at kaste misundelige blikke over mod nabosolvognen, hvor der ligger et eksemplar af Khaled Hosseinis Og bjergene gav genlyd, som jeg slugte i én mundfuld sidste uge, og som jeg klart kan anbefale, hvis du mangler en god bog til ferien.
God sommer!

Kategorier
Blog Min mund er lukket

Min nye krimi

Jeg havde egentlig planlagt, at mit næste indlæg skulle være en form for evaluering på udgivelsen af Én gang morder, men nu er jeg i Sverige, og jeg synes ærlig talt ikke, udsigten fra mit skrivebord kalder på statusopgørelser, så dette indlæg kommer til at handle om mit næste bogprojekt.

Jeg havde også planlagt, at ”mit næste bogprojekt ” skulle være min skønlitterære roman, En forestilling, som jeg lagde til side, da jeg besluttede mig for at udgive selv, men planlægning er tilsyneladende ikke min stærkeste side, for lige nu er jeg dybt begravet i en opfølger til Én gang morder. Den har ikke fået en titel endnu, så indtil videre vil jeg bare kalde den nye krimi for ”2’eren”.

Helt ny er den nu ikke. Som jeg har beskrevet i et tidligere indlæg, forsøgte jeg i første omgang at sende Én gang morder til et forlag, der sammenlagt brugte 8 ½ måned på at beslutte, at de ikke ville udgive den, og i den periode nåede jeg godt og vel 80% gennem første udkast til 2’eren. Oprindelig var den tænkt som en klassisk fortsættelse med Robert Strand i hovedrollen, men da jeg begyndte at skrive, var der en anden person, der blev ved med at tiltrække sig en masse opmærksomhed, og til sidst indså jeg, at hun ganske enkelt var mere interessant end Robert.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at Robert Strand som karakter har irriteret mig grænseløst. I første gennemskrivning var han et melankolsk klynkehoved, og da jeg på et tidspunkt skulle lave nogle radikale plotændringer, prøvede jeg at skabe ham på ny, med det resultat at han aldrig rigtig fik en stemme i mit hoved. Alt i alt passer det mig altså rigtig fint, at han nu er degraderet til en ledende birolle og at jeg har fået mulighed for at beskrive ham udefra, sådan som min nye hovedperson, Asta Qvist, ser ham.

Asta er bedste veninde med Roberts datter Julie. Hun bor på Christiania og læser sociologi, og ved Roberts hjælp har hun fået lov at skrive speciale om de gruppedynamiske processer i en af politiets specialenheder. Hun må under ingen omstændigheder påvirke det, hun observerer, så hun skal være som fluen på væggen, hvilket viser sig at være meget svært, da enheden får til opgave at efterforske en ældre kvindes mistænkelige selvmord. Asta ser ting, ingen af de andre i enheden bemærker, og da sagen bliver henlagt som selvmord, står hun i et kæmpe dilemma: Skal hun sige, hvad hun har set, og på den måde sikre den døde kvinde en eller anden form for retfærdighed, eller skal hun holde sin mund, så hun ikke risikerer, at hendes speciale-projekt bliver afvist på grund af videnskabelig uredelighed?
Hvis du har lyst til at møde Asta, kan du læse en lille smagsprøve på et fuldstændig uredigeret afsnit nederst i indlægget.

Lige nu og her handler det om at få plottet på plads, og i de sidste uger har jeg brugt en del tid på at researche, bl.a. omkring en sjælden, arvelig sygdom, der spiller en ret stor rolle for opklaringen. For nylig havde jeg et møde med en hjælpsom sygeplejerske på det institut, hvor alle patienter med sygdommen behandles, og da jeg forlod hendes kontor, lovede jeg mig selv, at jeg aldrig mere vil skrive 250 sider uden at være sikker på, at grundpræmissen for plottet holder! Jeg turde næsten ikke trække vejret, før hun havde sagt, at det hele godt kunne hænge sammen, som jeg havde beskrevet det.

Asta er en helt anden type hovedperson end Robert, og 2’eren er også skrevet i nutid i stedet for datid, og derfor er det vigtigt for mig at få afklaret, om formen holder som en opfølger til Én gang morder, så i mandags sendte jeg første udkast til min redaktør, Nils Bjervig, selvom jeg stadig mangler at skrive de sidste kapitler. I det sekund, jeg trykkede på send-knappen, begyndte min fantasi at kaste nye idéer op i luften, og mens jeg har været i Sverige, har jeg skrevet flere sider med ændringsforslag, der kan gøre handlingen mere spændende, så nu håber jeg ikke, Nils er alt for længe om at læse…

Smagsprøve: Asta finder noget