Kategorier
Bag om en bog Blog

Åh, Sønderjylland

4. indlæg i serien Bag om en bog

Her, for enden af kirkegangen på fotografiet, sagde min farmor og farfar ja til hinanden. Det var den 11. marts 1921 – hun var nitten år gammel, mens han var 47 og tilmed hendes gudfar, og jeg har altid tænkt, at der lå en historie gemt her.
Men det er ikke den, det skal handle om nu.
Jeg laver altid meget research til mine bøger, men jeg gør det først forholdsvis sent i processen, så jeg ikke risikerer at bruge en masse tid på at undersøge noget, der måske ender med at blive skåret væk i redigeringen. Det kan jeg ikke gøre denne gang, og det er Sønderjyllands skyld. Som jeg skrev i mit sidste indlæg, var min farfar oppe og vende i de tidligste faser af arbejdet med denne bog, og da han levede det meste af sit liv syd for Kongeåen, er det ikke så mærkeligt, at egnen fik sneget sig ind i historien. Det er måske mere mærkeligt, at jeg ikke kan få den ud igen. Det er, som om fortællingen insisterer på at foregå her, selvom det mildest talt er upraktisk, når jeg ikke har været her i mere end tredive år og kun råder over et bundt usammenhængende erindringer fra min barndoms somre hos farmor i Bolderslev. De er hyggelige nok, men ikke meget bevendt som kulisse for en fortælling, der måske ender med at fylde tre- eller firehundrede sider, og derfor er jeg nu for anden gang kørt til Sønderjylland for at se mig lidt omkring.
Da jeg var her første gang i januar, troede jeg, at det hele skulle foregå på Als, hvor min far er vokset op, så jeg havde på forhånd tjekket, at der var en politistation og et arresthus, hvor farfaren kunne sidde under sin varetægtsfængsling, men jeg manglede at finde den landsby, hvor hans hus skulle ligge. Det skulle være en by med en centrum af en art; en brugs, et aktivt forsamlingshus eller et andet sted, hvor byens indbyggere naturligt ville rende ind i hinanden, og derfor lavede jeg et opslag på facebook, hvor jeg efterlyste hjælp. Det fik jeg i rigelige mængder. Jeg startede naturligvis med alle de forslag, der lå på eller tæt ved Als, men jeg kunne ikke ignorere, at hele fem personer havde peget på Visby ved Tønder, så da jeg skulle hjem, lagde jeg vejen omkring det sydvestligste hjørne af landet, og så snart jeg kørte ind i byen, vidste jeg, at det var det sted, jeg havde ledt efter – også selvom det betød, at jeg måtte starte forfra med at lokalisere nærmeste politistation, arresthus og andre væsentlige detaljer.
Jeg ved godt, at jeg i princippet kunne sidde derhjemme og opfinde min egen lille sønderjyske flække. Det er fuldstændig legitimt, når man skriver fiktion, og hvis jeg havde gjort det, havde jeg slet ikke behøvet at køre til den anden ende af landet. Hvad vigtigere er: Jeg kunne være gået i gang med at skrive for flere uger siden.
Når jeg ikke gør det, er det fordi, jeg skriver bedst, når jeg kan se hver eneste scene for mig som et klip fra en film. Når det virkelig kører, er det, som om billederne dukker op i mit hoved, og jeg bare skal beskrive, hvad karakterne siger, gør, tænker og føler, men den tilstand er næsten umulig at opnå, hvis jeg samtidig skal opfinde de omgivelser, karakterne befinder sig i. Drejer han til venstre eller højre for at komme til købmanden? Åbner døren indad eller udad? Hvilken farve er sofapuderne?
Det ved jeg nu.
Jeg ved også, at virkeligheden kan befrugte fantasien på de mest forunderlige måder, men det vil jeg ikke afsløre for meget om her …

Og min farmor og farfars bryllup? En lokal slægtsforsker genkendte mit efternavn, tastede lidt på sin iPad og fandt ud af, at de blev gift i Døstrup Kirke, kun sytten kilometer fra Visby.

Share Button

7 kommentarer til “Åh, Sønderjylland”

Meget interessant læsning. Selv om det ikke er en krimi i gængs forstand, ser jeg bestemt frem til at læse den.
Jeg holder meget af at læse bøger, der foregår i autentiske miljøer, så det bliver spændende “at komme til Sønderjylland”.
Det sker af og til, at vi kommer til Sønderjylland på Tønder-kanten. Så næste gang vi kommer hertil, sætter jeg gps’en til at finde Visby.
God skrivelyst.

Tak 🙂
Hvis I kører til Visby, må I ikke snyde jer selv for Visby Park. Det er en tidligere præst i byen, der har anlagt den sammen med sin vistnok lidt excentriske kone. De byggede også et lille sommerhus i parken (som ligger mindre end 100 meter fra præstegården!), og det er det hus, farfaren i min historie skal bo i – selvom jeg har tænkt mig at shine det lidt op til lejligheden.

Svar

Hej Eva.

Det fryder mig nu lidt at du er gået Sønderjysk. Jeg kom på den daværende Kvindehøjskolen på den gamle Visby skole i en del omgange i 80érne og 90’erne. Der er stadig liv i kludene, nu under navnet Kvindekurser, hver påske. Der kunne måske slås et slag forbi..
Ikke mindst også, at jeg selv har slægtsrødder på min mormors side og et par generationer bagude til ihvertfald den søndre del af Jylland, kan jeg vist godt få lov at kalde det, nemlig Hammelev/Tørning.
Skønt allerede at gå med forventningens glæde 🙂

Kære Threin
Der må godt nok have været mange deltagere på de kurser, for mange nævner dem, når jeg tager om Visby. Vi er ude og rejse i Påsken i år, men måske skulle jeg tage sådan et kursus næste år 🙂
Specielt denne tur har givet mig en overraskende fornemmelse af at vende hjem, så jeg er glad for, at Sønderjylland har fået sneget sig ind på mig igen.
Kh. Eva

Svar

Ja, Kvindehøjskolen, stiftet 1978 – 1994, var en central del af Kvindebevægelsen, i dag har jeg indtryk af, at påskekurset mere et et kvindefællesskab uden den politiske del, men helt sikker er jeg ikke, for der kommer jo også kvinder der var aktive den gang. Jeg selv har altid mest været mere optaget af samværet indadtil end den politiske proces udadtil..som lesbisk var der andre problemstillinger at kæmpe med og for, hvilket man også kunne aflæse i bevægelsen, den splittelse der kom på den forskellige baggrund..
Jeg har ikke nået at være med endnu, jeg underviser på det tidspunkt, kurset varer hele påskeugen, men jeg kunne måske arrangere at udsætte undervisning den uge..hmmmm

Skønt at du har fanget denne hjem-følelse, det må give god energi til skriveprocessen :D, herligt!

Hej Eva Maria
Som altid spændende at følge dig..
Håber du laver en historie om dine farforældres liv?!
Lyder spændende og lidt dramatisk måske?

Som jeg har skrevet før er jeg selv sønderjyde om en hals..
Men kommer fra Sønderborg-egnen, så Als havde været sjovt:)

Glæder mig til, at følge dig fremover

Hej karina

Ja, det virker, som om der ligger et eller andet under det bryllup, og det er bestemt ikke utænkeligt, at det ender som en bog en dag.
Als er nu ikke helt ude af billedet. Jeg var meget vild med området ved Holm og Dyvig, så lige nu er det tanken, at min hovedperson skal en tur til Holm, fordi hendes farfar oprindelig er der fra.

Kh Eva Maria

Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *