Tag: Krimi

Kategorier
Blog I blinde

Små frø

Så skal jeg igen give slip på en tekst.

Det må være halvandet år siden, min mor en dag kom forbi til en kop kaffe og medbragte et eksemplar af DJØF-bladet, fordi der var en artikel om en fyr, jeg har kendt som barn, og som i mellemtiden var blevet direktør for en Superligaklub. Af en eller anden grund lod jeg bladet ligge på mit skrivebord, da jeg havde læst artiklen, og hver gang jeg så fotografiet af min barndomsven, kunne jeg mærke, at der var noget der rumsterede i underbevidstheden.

Det der fodbold …

På det tidspunkt skrev jeg på ”Min mund er lukket”, men det forekom mig, at der måtte kunne spindes nogle spændende historier over det miljø, der er opstået omkring fodbolden, og på et tidspunkt udmøntede min nysgerrighed sig i spørgsmålet: Hvad nu, hvis en Superligaspiller blev likvideret efter en kamp?

Jeg kender flere krimiforfattere, der laver ekstremt detaljerede plots, inden de begynder at skrive, og jeg er splittet mellem misundelse og en dyb undren over, at de gider at sætte sig ned og rent faktisk skrive det, når hver eneste scene er beskrevet minutiøst på forhånd, men jeg kunne da godt se fidusen i ikke at skulle skrive om og om for at få tingene til at gå op, så denne gang lavede jeg en usædvanlig udførlig plotbeskrivelse – som jeg så endte med at ignorere fuldstændig. Selv morderen skiftede jeg ud undervejs!

Alligevel oplevede jeg, at mit forarbejde gjorde en forskel, og jeg blev opmærksom på vigtigheden af det, vi kunne kalde modningstiden: I den lange periode, hvor jeg var travlt optaget af ”Min mund er lukket”, gik jeg ligesom og suttede lidt på grundidéen om at skrive en fodboldrelateret krimi, hvilket resulterede i en overflod af indfald og vinkler på stoffet, som var en gave til skriveprocessen.

Nu er den færdig. I BLINDE ligger på redaktørens bord, redigeret og korrekturlæst, og mens Simon fra Imperiet knokler med det omslag, der skal være min tredje krimis ansigt udadtil, er det blevet tid til at kigge nærmere på et andet frø. I årevis har jeg gået og puslet med en skønlitterær roman med titlen ”En forestilling”, som jeg har skrevet om i flere indlæg her på bloggen, og nu vil jeg finde ud af, om det er meningen, at den en dag skal blive til en bog, eller om det er en af de tekster, der aldrig kommer ud af værkstedet.

Men først vil jeg lægge et par frø til det næste projekt. Jeg forestiller mig, at et af temaerne skal være evolutionspsykologi, og måske (måske ikke!) bliver det en historie om en kvinde, der rejser til Sønderjylland, da hendes farfar bliver varetægtsfængslet for et gammelt drab.

Kategorier
Blog I blinde

Navneforviklinger

Jeg har altid syntes, det var en smule besværligt med alle de navne, der går til på en hel roman. De skal både passe til karakteren og samtidig være unikke, men jeg har desværre en tendens til at bruge de samme navne igen og igen, eller – endnu værre – utilsigtet at bruge navne på virkelige personer, og derfor ender jeg som regel med at skrive et første udkast, der er fyldt med xx’er, som gør det ud for karakterer, jeg knap selv kan hitte rundt i.

Derfor syntes jeg selv, det var ret smart, da jeg spurgte gæsterne på Krimimessen i Horsens, om de havde lyst til at lægge navn til en karakter i min næste krimi. Det var der overraskende mange, der gerne ville, så jeg kom hjem med en liste på 150 navne, jeg bare kunne vælge og vrage mellem. Ultimativ luksus.

Desværre måtte jeg ret hurtigt konstatere, at det var nogle ”demografiske uoverensstemmelser” mellem karaktererne i bogen og det udsnit af befolkningen, der tager til Krimimesse. Offeret i I blinde er en treogtyve-årig superligaspiller, og hans omgangskreds består mestendels af unge mænd, der jo ikke så godt kan hedde Inger, Mona eller Laila, men desværre var højest en femtedel af navnene på min liste mænd, og de fleste havde navne som Thorkild, Jørn og Hans-Erik, hvilket vist ikke var de mest populære blandt forældre i 90’erne.

Den næste komplikation opstod, da jeg rent faktisk begyndte at bruge navnene, eller rettere da jeg begyndte at beskrive de karakterer, der skulle bære dem. Jeg aner jo ikke, hvordan disse mennesker ser ud i virkeligheden, så beskrivelserne kan ikke være andet end opdigtede, men kan man skrive om en rigtig, levende læser, at han eller hun har hængende mundvige eller stikkende øjne? Jeg kunne ikke, og en overgang var min historie udelukkende befolket af smukke, kloge og sympatiske karakterer, men det holder selvfølgelig heller ikke, så jeg skruede lidt op for realismen, og her til morgen har jeg skrevet ud til alle de mennesker, hvis navne jeg bruger, og understreget, at beskrivelserne af ”deres” karakter alene udspringer af min fantasi.

Så håber jeg ikke, at der er alt for mange, der springer fra, så jeg skal sidde og omdøbe halvdelen af karaktererne lige inden manuskriptet skal til korrekturlæseren.

Kategorier
Blog Min mund er lukket

En lille smagsprøve

Her kan du læse et kort uddrag af Min mund er lukket, der udkommer den 21. februar.

Det er fra et postkort, jeg har fået lavet til at lægge ind i Én gang morder, når jeg er ude i boghandlerne og håndsælge min debutkrimi – for det ville jo være ærgerligt, hvis en kunde læste den og ikke straks fik besked om, at der snart kommer en opfølger ☺

Teksten stammer fra en scene, hvor hovedpersonen Asta er hos tatovøren for at få lavet endnu en bid af det smukke tranebillede, der også er på bogens forside.

I dag er smerten næsten ulidelig, og for hvert stik med nålen prøver Asta at sige til sig selv, at det er sådan, syndsforladelse skal føles. Noget for noget. Tusind stik, fordi jeg ikke kan holde min kæft, tusind mere, fordi jeg ikke har besøgt min mor, tusind og atter tusind, fordi jeg ikke kan holde mit løfte til Thomas.
For evigt.
Da de er færdige, siger Dale, at hun skal komme igen torsdag. Der mangler kun en halv fugl, så vil hele hendes ryg være dækket af syndsforladelse.

Kategorier
Blog En gang morder

Assassino resterai

Forleden dag sad jeg og hyggede mig med det indledende kapitel til min tredje krimi, da der tikkede en mail ind. Der stod noget i retning af: ”Vi vil gerne udgive din krimi i Italien. Er du interesseret?”.

Så fik jeg ligesom ikke skrevet mere den dag.

Nu har jeg fået tilsendt en kontrakt, og selvom den ikke er underskrevet af begge parter endnu, begynder jeg så småt at tro på, at jeg en dag kommer til at stå med et italiensk eksemplar af “Én gang morder” mellem hænderne. Tænk engang! Marie Andersen, som netop nu er aktuel med oversættelsen af “Tintorettos engel”, har hjulpet mig med at oversætte nogle linjer til ”Min mund er lukket”, og hendes foretrukne bud på en italiensk titel til “Én gang morder” er Assassino resterai, men den kunne også hedde Una volta assassino.

Uanset hvad titlen bliver, er jeg ret sikker på, at det ikke er noget, jeg bliver rig af, men for mig er det et kæmpe skulderklap.

Jeg skriver selvfølgelig først og fremmest dette indlæg, fordi jeg er helt vildt glad og stolt, men det berører også et område, som er lidt problematisk for Indie Writers. Vi har ikke et stort forlag i ryggen, der kan trække på et netværk af udenlandske forlag, som de har brugt årevis på at opbygge en god kontakt til, og der er endnu ikke ret mange selvudgivere, der har tyngde nok til at få en kontrakt med et agentur. Det betyder, at de færreste i dag har mulighed for at udkomme ud over landets grænser, for tanken om at udgive selv på et marked, hvor man ikke bor, taler sproget eller har et netværk, lyder ikke som noget, jeg ville anbefale.

Nu er danske Indie Writers et både stædigt og innovativt folkefærd, og derfor er jeg sikker på, at vi med tiden vil finde en løsning på denne udfordring, men indtil da må vi nok forlade os på heldet.

Som nu den fredag på bogmessen i Göteborg, hvor jeg lod to fremmede mennesker sidde ved mit hårdt tilkæmpede frokostbord, og det endte med at en af dem tilbød at lave en prøveoversættelse og kontakte et par forlag, han havde kontakt til …

Eller som den lørdag formiddag, hvor jeg stod og signerede bøger hos Arnold Busck i Købmagergade, og der pludselig stod en svensk forlægger i butikken, som var i København for at kigge efter danske krimier. Jeg stak ham selvfølgelig et gratis eksemplar af min, og måske hører jeg fra ham en dag …

Eller da en forlægger fra Italien ved et tilfælde stødte på en anmeldelse af “Én gang morder” og endte med at konkludere, at den ville han da gerne bruge tid og penge på at udgive ☺

Kategorier
Blog Min mund er lukket

Ubevidst inkompetence

Dette indlæg handler om det, jeg ikke vidste, at jeg ikke vidste.

Indtil for nogle uger siden gik jeg rundt og troede, at jeg havde rigtig god tid. Planen er at sende det ikke-korrekturlæste manuskript til min næste bog ud til damebladene i midten december, så de kan nå at få den i omkring udgivelsesdatoen den 21. februar 2014, og inden da skulle det lige en tur omkring redaktøren til en sidste gennemlæsning, men det virkede helt realistisk, for jeg var jo næsten færdig. Troede jeg. Som jeg skrev i mit sidste indlæg, har manuskriptet været ude hos en række testlæsere, deriblandt studielederen på Sociologisk Institut under Københavns Universitet, og det er hende, der har rystet min tidsplan. Hvor de andre testlæsere havde mange gode, men også overkommelige ændringsforslag, meldte sociologen tilbage og sagde: ”Det er helt urealistisk, at Asta ikke må sige noget.”

De af jer, der har læst indlægget Min nye krimi, vil vide, at Astas tvungne tavshed er en af de mere grundlæggende forudsætninger i mit plot, og det er også den direkte forklaring på titlen, ”Min mund er lukket”, så det var mildest talt lidt af et chok.

Jeg har læst en del sociologi både på CBS og på Reklameskolen, og inden jeg startede på at skrive med Asta som hovedperson, har jeg bl.a. læst bogen ”At tænke sociologisk”. Alt, hvad jeg har læst, har handlet om de fascinerende opdagelser, sociologer har gjort gennem tiderne, men altså ikke om deres arbejdsmetoder, og jeg ved simpelthen ikke, hvor jeg har fået den idé, at sociologer ikke må blande sig, fordi de skal undgå at påvirke det, de observerer.

På grund af en fuldstændig storslået indsats fra sociologen plus en vis villighed fra min side til at strække virkelighedens rammer i fiktionens tjeneste har vi nu fundet frem til en løsning, hvor Asta har pålagt sig selv seks ugers tavshed med henblik på at undersøge, om såvel tavshed som tale er vidensfrembringende tilgange under et sociologisk feltarbejde – for nu at bruge sociologens ord.

Nu mangler jeg så bare at slette alle Astas observationer om gruppedynamiske processer (hendes tidligere specialeemne) og i stedet indflette lidt kommentarer om tale vs. tavshed her og der, og selvom det kommer til at tage tid, er jeg lykkelig for, at det blev opdaget i tide. Ingen af mine andre testlæsere har studset over det, men det ville ærgre mig grænseløst, hvis jeg fik den ene mail efter den anden fra sociologer, der er irriterede over, at Asta ikke fremstår som en troværdig sociologistuderende.

Jeg plejer at researche på alt det, jeg er i tvivl om eller ikke har kendskab til, men oplevelsen med Astas tavshed har lært mig, at det også er vigtigt at vide, hvad man ikke ved …

Kategorier
Blog En gang morder Min mund er lukket

Bestseller-spiralen

”Én gang morder” ligger lige nu øverst på listen over mest populære krimier og nummer tre på listen over mest populære e-bøger overhovedet på Saxo.com!

Det betyder, at jeg pt. kan kalde mig selv bestseller-forfatter, men det betyder også, at kunder, der besøger Danmarks største internetboghandel for at finde sig en god krimi, som det første bliver præsenteret for min bog, og de seneste dages salg tyder på, at det helt klart er noget, læserne skeler til. Det øgede salg har også medført, at der i disse dage kommer en del nye abonnenter på mit nyhedsbrev, hvor jeg lover at give besked, når jeg udgiver noget nyt.

Det gør jeg den 21. februar 2014.

”Min mund er lukket” har været ude hos en række testlæsere, og nu arbejder jeg på at få deres feedback indarbejdet i manuskriptet. Jeg har ikke brugt testlæsere tidligere, men det er helt klart noget, jeg kan anbefale. Mine testlæsere har vidt forskellige kvalifikationer – en sociolog, en politimand, en boghandler, en jurist, en sygeplejerske, en reklamemand og en revisor – og jeg er helt benovet over den tid og energi, de har lagt i arbejdet. Helt overordnet er deres tilbagemeldinger heldigvis både positive og homogene, men deres forskellige baggrunde præger selvfølgelig deres fokus, og jeg kan godt afsløre, at der ikke er mange lighedstegn mellem juristens og reklamemandens kommentarer ☺

Kategorier
Blog En gang morder Min mund er lukket

2. oplag

I går kom der en fragtmand og leverede ti kasser bøger her på hjemmeadressen, og bagefter kørte han videre til Nordisk Bog-Center i Haslev med resten af 2. oplag af Én gang morder. Det var ikke en dag for tidligt, for i fredags var der kun tretten bøger på lager hos distributøren, og selv havde jeg ikke engang ti tilbage.

Når jeg tænker på, hvor mange sommerfugle jeg havde i maven, da jeg besluttede mig for at lave 1.000 eksemplarer i 1. oplag, og så er de solgt på mindre end fem måneder!

Lige i dag er jeg særligt glad for det fine salg, for i eftermiddag skal jeg holde et indlæg ved et Indie Books-arrangement hos Arnold Busck, og det handler om salg til boghandlere. Når man ikke er så vild med at tale foran store forsamlinger, hjælper det lidt at tro på, at det, man står og siger, rent faktisk virker ☺

Nu, hvor jeg alligevel skulle have trykkeren i sving igen, benyttede jeg lejligheden til at flashe nogle af mine fine anmeldelser (en enkelt sætning fra Weekendavisens anmeldelse på forsiden og fem citater fra forskellige anmeldelser på bagsiden), og det føles lidt som en ny bog, fordi designeren har tonet baggrunden mørkere under citatet i toppen, så forsiden har fået et mere dystert og krimiagtigt udseende.

Der har været lidt stille her på bloggen, og det skyldes, at jeg har været fuldstændig fordybet i færdiggørelsen af Min mund er lukket. Slutningen er skrevet, og jeg har også fået skrevet en del kapitler ind, hvor synsvinklen ligger hos Robert Strand, så nu er det kun småting, jeg mangler: Lidt research og nogle beskrivende småafsnit, så er den klar til testlæsere, redaktørens sidste gennemlæsning og så selvfølgelig korrekturlæsning, layout og alt det der. Jeg havde tænkt mig, den skulle udkomme i midten af marts (op til Krimimessen), men jeg er i gang med at undersøge, om det kunne være en fordel at sende den ud i slutningen af januar eller begyndelsen af februar. Det håber jeg, for det er svært at skulle vente så længe på, at andre kan få lov til at læse den, når nu den stort set er færdig.

Kategorier
Blog Min mund er lukket Skønlitteratur

Min mund er lukket

To ugers ferie, hvor jeg ikke har skrevet andet end en indkøbsliste i ny og næ, men til gengæld har fået læst en masse.
Jeg er i Italien og har efterladt computeren derhjemme, men det er klart, at tankerne ind i mellem går lidt i skrivemode, og i dag startede jeg dagen med en rask bjergvandring, som Robert Strand skal ud på i min næste bog. På billedet kan I se udsigten fra hans hotel, og den er da ikke så ringe endda…
Ugerne op til ferien brugte jeg på at redigere de første 100 sider af opfølgeren til Én gang morder og på at lave det materiale, min sælger, Bodil Helbo, skal bruge, når hun begynder at sælge bogen ind til boghandlerne. Det krævede, at jeg fik en del praktiske ting på plads, herunder bogens titel. Min redaktør og jeg var omkring flere forslag, før vi landede på en titel, jeg er rigtig glad for, og defor kan jeg allerede nu afsløre, at den kommer til at hedde Min mund er lukket. Som det fremgår af indlægget “Min nye krimi” er det en vigtig del af plottet, at en af personerne, Asta Qvist, kun er med som observatør og altså ikke må sige noget, og det ville jeg gerne have frem i titlen, og så kan jeg godt lide, at titlen minder om Én gang morder på den måde, at man automatisk fuldfører sætningen: …med syv segl.
Simon Lilholt fra Imperiet nåede at lave et blændende smukt udkast til omslaget, men desværre skriver jeg dette fra min iPad, hvor jeg ikke har filen, så det må vente til et senere indlæg.
Jeg startede ellers ferien med at få morgenkaffen galt i halsen, da jeg i Weekendavisen kunne læse, at der endelig var kommet en fodboldkrimi. Gennem nogen tid har jeg gået og plottet på en idé til en 3’er, der netop skulle foregå i fodboldverdenen, og derfor blev jeg lidt ærgerlig over at læse om norske Arild Stavrums Golden boys. Jeg har læst omkring halvdelen af den, og det var nok til at overbevise mig om, at den er så forskellig fra det, jeg har i tankerne, at det ikke betyder noget. Når alt kommer til alt er der jo mange bøger, der handler om det samme, uden at de af den grund er ens, og den næste bog i min ferielæsningsbunke er faktisk en krimi, hvor plottet minder påfaldende meget om Én gang morder, nemlig Disciplen af svenske Hjort & Rosenfeldt. Lektøren påpegede det i sin udtalelse, og da jeg læste bagsideteksten, var jeg glad for, at jeg havde sendt mit manus til et forlag, inden Disciplen udkom i Sverige, så ingen kan beskylde mig for at plagiere. Nu glæder jeg mig til at se, hvordan plottet i Disciplen udvikler sig.
Lige i disse dage tvinger jeg mig selv til at læse en bog, hvilket jeg normalt aldrig gør. Hvis en bog ikke fanger mig, ryger den ind på hylden, men allerede sidste sommer lovede jeg mig selv, at jeg på et tidspunkt ville læse noget af den nye erotiske litteratur, der er så populær. Jeg forsøgte mig med Fifty shades, men nåede ikke engang til den første erotiske scene, før jeg gav op, så nu tvinger jeg mig selv til at læse et par kapitler om dagen i Maya Banks’ Gnist, som ikke er helt så ubehjælpelig rent sprogligt, men stadig meget langt fra at kvalificere sig som god litteratur i mine øjne. Hver gang jeg lukker den, spørger jeg mig selv, om det virkelig er det, kvinder ønsker; en megarig og arrogant mand, der tager hvad han vil have og som tænder på den mest ekstreme, seksuelle undertrykkelse. Hvad med ømhed? Nærhed? Sensualitet?
Hvis Maya Banks fortsætter i samme dur, er jeg ikke sikker på, at jeg kommer igennem samtlige 381 sider. Igen og igen tager jeg mig selv i at kaste misundelige blikke over mod nabosolvognen, hvor der ligger et eksemplar af Khaled Hosseinis Og bjergene gav genlyd, som jeg slugte i én mundfuld sidste uge, og som jeg klart kan anbefale, hvis du mangler en god bog til ferien.
God sommer!

Kategorier
En gang morder

Weekendavisen!?!

Okay, nu bliver jeg så nødt til at æde nogle af mine egne ord.
Uanset, hvor mange gang jeg har skrevet, sagt eller tænkt, at en anmeldelse i en landsdækkende avis ikke betød alverden, er jeg nødt til at indrømme, at jeg blev mere end almindeligt glad, da jeg opdagede, at Weekendavisen i fredags anmeldte Én gang morder – og så endda positivt ☺
Anmelderen, Lars Brix Nielsen, har faktisk ikke én eneste negativ kommentar. Han skriver bl.a., at stemningen fra Småland er ramt på kornet, og efter et citat fra bogen skriver han: ”Citatet viser to af de forcer hos forfatteren, som hele bogen igennem gør læsningen til en god og jordnær oplevelse. For det første mange gode naturbeskrivelser. For det andet oplysende, kortfattede og præcise beskrivelser af psykologiske og psykiatriske detaljer, som mindre koncise forfattere ville anvende alt for mange ord på. Et utal af svenske forfattere har forsøgt at skrive indbringende hjemstavnskrimier uden at gøre det bare halvt så godt som Eva Maria Fredensborg har gjort det i denne sin debut som (krimi)forfatter.”
Lars Brix Nielsens ros til de kortfattede og præcise beskrivelser sendte jeg straks videre til min redaktør, Nils Bjervig, der har tvunget mig til at skrive om og om igen med netop dette mål for øje.
Som om anmeldelsen i Weekendavisen ikke var opmuntring nok på en småkold og blæsende fredag i juni, lagde Rebekka Andreasen også en anmeldelse ud på Vildmedkrimi.dk, der gjorde smilet endnu bredere. Jeg elsker Rebekkas blogg, og så er jeg meget stolt over at blive sammenlignet med Inger Wolf, der er et af mine helt store selvudgiverforbilleder.
Oveni det hele er interviewet på Radio Update, som jeg omtalte i mit sidste bloggindlæg, blevet tilgængeligt på nettet. Hvis du har lyst til at høre det, kan du finde det her:
http://www.radioupdate.dk/Updatenyheder.asp?page=1257
Det er pudsigt, at der kommer tre anmeldelser og et radiointerview på en uge, når det efterhånden er to måneder siden, bogen udkom, men de kom på det helt rigtige tidspunkt, fordi jeg har haft svært ved at træffe den endelige beslutning om at sætte gang i 2. oplag. Jeg tror stadig ikke på, at den enkelte anmeldelse sælger ret mange bøger, men boghandlerne kan ikke nå at læse alle bøger, så de har brug for noget at støtte sig til, hvis de skal anbefale en bog til kunderne. Med så meget positiv omtale har jeg mulighed for at forsyne boghandlerne med alle de gode salgsargumenter, de har brug for, så nu vil jeg bede trykkeriet om at trykke på startknappen og ellers bare koncentrere mig om at skrive, indtil jeg går på sommerferie efter et godt og arbejdsomt forår.

Kategorier
Blog En gang morder

Repons

Når man har siddet i årevis og arbejdet med en bog, er det dejligt at få den sendt ud i verden, og det er specielt dejligt, når verden indimellem sender noget tilbage. For en måneds tid siden skrev jeg, at Én gang morder ikke var blevet anmeldt i nogen af de landsdækkende aviser (det er den stadig ikke), men jeg er alligevel ret overvældet over den respons, jeg har fået.
For der findes jo heldigvis andre medier, der beskæftiger sig med bøger, end de landsdækkende aviser, og udover anmeldelserne på Krimi-cirklen.dk og i min lokalavis, som jeg allerede har pralet med, er det blevet til 4 F’er i Femina og en rigtig fin anmeldelse på Litteratursiden.dk. I fredags blev jeg interviewet til Radio Update, og det var sjovt at få lov til at tale om, hvordan jeg arbejder med mine bøger – både om Én gang morder og om opfølgeren, der lige nu har arbejdstitlen ”Iagttageren”. Jeg lægger et link ud, når interviewet bliver tilgængeligt om en uges tid.
Men det, der har betydet allermest, er de tilbagemeldinger jeg har fået direkte fra læsere, jeg slet ikke kender, som f.eks. disse to, jeg har fået her på bloggen:

Hej Eva Maria.
Tak for en fantastisk og rigtig god bog ;o)
Jeg læste lidt om Signe..du skriver gribende og indlevende… jeg har slet slet ikke lyst til, at stoppe når jeg først er begyndt.
Jeg glæder mig meget til, at læse det næste fra din hånd.
Venlig hilsen
Pia

Kære Eva Maria Fredensborg

Jeg havde planlagt en masse aktiviteter – ikke alle lige spændende – men din bog forhindrede energien til ovenstående! Det var en dejlig oplevelse at læse din debutbog, og jeg glæder mig til den næste bog fra din side. Tak for en spændende pinse.

Bedste hilsener

Elisabeth

Tusind tak til Pia og Elisabeth, og til alle jer, der har skrevet direkte eller på Facebook.